"Angel Olsen opsøger på sit nye opus forskellige kvinders følelser, når det gælder forelskelse, kærlighed og opbrud ... Til tider sender hun sangene af sted i et højt tempo og med en nærmest punket attitude. Andre gange, f. eks. med "Heart Shaped Face", kommer sangen i et slowmotion-tempo, og den 29-årige Angel Olsen fremstår sårbar og indadvendt - nærmest fanget i en følelse ... Musikken har noget rustikt over sig, som understreger Angel Olsens position inden for den alternative rock-og folkscene. Men sangene søger et publikum uden for den gældende fanskare, fordi de fremstår meget vedkommende og ligetil"

"Angel Olsen's latest is her best record yet, a bracing mix of sounds and styles congealing around songs of pain, sadness, and hope"

"Selv om My Woman er noget mindre mørk - især pladens første halvdel - end den forrige, og selv om My Woman i høj grad tematiserer »the complicated mess of being a woman«, er det egentlig først og fremmest en ganske åben og upositioneret følelse af eksistentiel søgen, der møder mig som lytter ... Og pladen står dermed tilbage og vibrerer som et dragende og meget helstøbt kunstværk, hvor Angel Olsens stemme åbner sjælens porte, og hvor der fra disse porte flyver et tæppe vævet af smertens smukkeste tråde"

"My Woman is a new watermark for Olsen. It somehow elaborates on the disparate missions of both Half Way Home and Burn Your Fire For No Witness while reaching out into the unfamiliar spaces of dreamy synthpop and more hook-driven, pop-oriented songwriting. Yet the most remarkable thing about My Woman is that it all coheres (...) into an expansive, all-encompassing vision"

"En rockengels flakkende hovedværk: På »My Woman« har Olsen skiftet den stille folk-musik ud med rocksange, der er ligeså omskiftelige som de er fængende og sympatiske"

"My Woman er den 29-årige sanger og sangskrivers tredje album, og det er på alle leder og kanter større end de foregående. Dels fordi det er mere stilistisk varieret. Ganske vist kan man på pladens ti numre stadig ane et skelet af folkballader og ukompliceret indierock som på den eminente forgænger Burn Your Fire For No Witness. Men Olsen betjener sig af et bredere udtryk, lige fra den psychpåvirkede 'Not Gonna Kill You' til den lækkersøvnige soulballade 'Those Were the Days', uden at miste sin direkte telefonforbindelse til det almenmenneskelige"

"Engang var Angel Olsen en akustisk folk-sanger med en stemme ud over det sædvanlige. Stemmen er stadig et kraftværk, men på sit tredje album smider Olsen den sidste forsigtighed over bord og brænder igennem som rockstjerne i stort format"