Beyoncé er her og dér og alle vegne for øjeblikket. Hun hyldes ikke bare af dedikerede fans af hendes pop og r&b, men også af borgerrettighedsforkæmpere, feminister og hvide intellektuelle, for hvem det nu er helt okay at kunne lide den amerikanske sangerinde. Årsag? Beyoncé har lige leveret, ikke bare det bedste urban-album i år, men måske årets album i det hele taget. For Beyoncé er en vred kvinde, der slår fra sig. Ægtemanden Jay-Z har været hende utro, og nu er det payback time. Beyoncé rejser sig på "Lemonade", ikke bare på egne, men på alle sorte kvinders vegne mod den fornedrelse og undertrykkelse, hun og sine søstre er udsat for fra sorte mænd. Musikalsk spænder "Lemonade" over flere årtiers sorte musikhistorie af soul, hip hop og urban, men også rock og sågar country prøver Beyoncé kræfter med - og slipper overraskende godt fra det. I det hele taget er "Lemonade" en ganske forrygende cocktail, et afroamerikansk, moderne, vredt og feministisk statement i cinemascope. Også selvom Beyoncé til sidst bliver blid og tilgiver Jay-Z. Hendes album skulle jo trods alt lanceres på mandens streamingtjeneste, Tidal