"På papiret er det en overordentlig stor mundfuld at komme igennem, men hvis man bare kaster sig ud i det, viser det sig blot at være en helt tilforladelig og appetitlig popplade, og ikke et stort krævende kunstværk. Selv med et imponerende arsenal af stærke gæster ender Byrne selv med at stjæle showet i de to sange, hvor han betjener mikrofonen, og det med en legende luftighed ikke hørt magen til siden det ni år gamle Look Into The Eyeball-album"

"Virkeliggørelsen af det ambitiøse tankeeksperiment er formidabelt. Fatboy Slim lægger disco-, soul- og rockbund til en perlerække af mestendels kvindelige stjernevokaler som St. Vincent, Martha Wainwright, Tori Amos og Cyndi Lauper i en tour de force af alt fra avantgardistisk calypso/salsa-disco til 'Mary Poppins' møder 'Sound of Music'-teatralsk musical-strygeri ... Et sindrigt spindelvæv af bizarre, men vidunderligt udfordrende små musikalske perler, fuget sammen af Fatboy Slims elegante og vidtfavnende produktioner ... Dette er David Byrnes 'Smile' og et perfekt argument for berettigelsen af konceptalbummet som begreb"

"Tom popopera ... David Byrne og Fatboy Slim forsøger at puste liv i det kriseramte albumformat med en sangcyklus om den tidligere filippinske præsidentfrue Imelda Marcos. Et imponerende udsnit af popsangerinder lægger stemmer til, men det bliver aldrig så spektakulært, som det umiddelbart lyder"

"En to-tre sikre vindere er ikke modvægt nok til paraden af almindeligheder. Det er bizart nok hverken kulørt eller dramatisk nok, den gode gamle konceptualist Byrne, der altid har brilleret ved sit røntgenblik over for hverdags- livets surreelle facetter, synes sært ude af stand til at forløse det farverige og på mange måder oplagte stof, han her har givet sig i kast med"