Forfatteren kender vi jo på bibliotekerne fra hendes krimier. Sidste år kom så Jonas Eckel i den psykologiske genre, og denne nyeste er også en karakterskildring. Syttenårige Jonna forsvinder en nat i november, herefter følger vi hendes forældres kvaler. Hun efterlyses, alle udspørges, og hun var ellers sådan en stilfærdig pige? Er det en forbrydelse? Forsvandt hun af fri vilje? Moderen Magnhild, som ellers mente at have kontrol over alt, føler blandet vrede og sorg. Faderen Jon, forvinder ind i sig selv og martres over skrækfantasier om pigens skæbne. Magnhild taler med sin søster og strikker; Jon taler med en psykolog og passer sit arbejde. Men de taler ikke med hinanden. Beretningen kommer omkring almene problemstillinger om mennesker i tab og sammenbrud. Vi ser blot det hele udefra, ikke som i Hav af tid (Merete Morken Andersen 2003), der også handler om at miste. I den kommer man under huden på personerne, selvom den er mere ujævn. Da et år er gået efter Jonnas forsvinden tvinges forældrene til at spørge sig selv, hvad der skete. Men kan man forvente svar på alt fra sine nærmeste? Det er vist pointen. Letlæst historie om relationer i en almindelig familie