Værkseriens redaktør Hans Hertel har lagt udgivelsen af dette bind i hænderne på Jørgen Ottosen, der med den strålende J. P. Jacobsens »Mogens« in mente må regnes for ekspert. Skemaet er dette først samtidens anmeldelser og reaktioner (bl. a. en parodi fra »Punch«), derefter (uddrag af) breve til belysning af Marie Grubbes genetiske omstændigheder og endelig artikler og afhandlinger med bidrag af bl. flere andre Herman Bang, Georg Brandes, Hans Brix - og også Lukåcs! Seriens væsentligste fortjeneste er at den tilgængeliggør og sammenstiller meget, der ellers ville være skjult i blade og tidsskrifter: indlæggene belyser såvel Marie Grubbe som hinanden. Spidsartiklen bliver for mig et uddrag af Ottosens værk om »Mogens«. Han forsøger her kort at give en dualistisk tolknig af Marie Grubbe, en synsvinkel, der forklarer meget af det, der for tidligere forskere syntes gådefuldt, nemlig Marie Grubbes dragning mod Søren. Søren er, siger J.. O., den eneste mand i romanen, der ikke styresaf sine drifter, og det er denne harmoni, Marie Grubbe forgæves har søgt hos sine fornemmere beundrere. Bogen knytter sig tæt til det tidligere bd. om Niels Lyhne. Meget fyldig bibliografi