TEMA: Identitet

Hvad er en identitet?
Er en identitet noget man skaber? Og hvis det er, er det så én selv der skaber den, eller er det mon noget andre skaber for én? Er det muligt at ændre sin identitet, når først man har den?

Når et nyt liv kommer til verden, her i landet, får det en personattest. På denne attest står personens fødselstidspunkt, personnummer, fødselssted og forældrenes navne.

I bund og grund er dette enhver danskers basale identitet. I udgangspunkt er dette ikke oplysninger der ændrer sig igennem livet. 

Herfra starter udviklingen af identiteten. For de flestes vedkommende er en af de første skridt at de får et navn. Navnet er noget der vejer tungt i manges identifikation og er også noget af det første vi fortæller om os selv, når vi møder fremmede.

Men det stopper ikke her.

Men hvad er det så egentlig, der ender med at udgøre vores identitet?
Det er et spørgsmål med mange svarmuligheder, og ikke nødvendigvis et spørgsmål med et endeligt svar på.

I denne måneds tema, kan du finde nogle forsøg på at give en del af svaret.