TEMA: Bevægelse

Photo by Emiliano Arano from pexels

Alting flyder, sagde filosoffen Heraklit, en gang for længe siden.

Går man to gange ud i en flod for at bade, er det ikke den samme flod første gang, som det er den anden. Vandet har bevæget sig og er ikke det samme som sidst, og måske har det regnet, så floden også har et vildere og anderledes forløb. Heller ikke mennesket der er gået ud i vandet er det samme som sidst. Både udenpå og indeni vil det være forandret - mennesket. Måske i det små og ubemærkelige, men dog evigt i bevægelse.
Sådan argumenterede Heraklit.

Floden er i bevægelse. Mennesket er i bevægelse.

Verden er i bevægelse.

I dag er ikke som i går, og endnu mindre som sidste år.

Ikke al bevægelse er hurtig, men kommer langsomt flydende.

Vi kan forsøge at bremse flodens bevægelse, men at sætte en dæmning i floden stopper ikke dens bevægelse. Den ændrer den blot, og skaber i stedet en sø med enorm oplagret energi, der bare venter på at blive sluppet fri.

Kan vi styre vores egen bevægelse? Eller er vi dømt til blot at flyde med strømmen?

I dette tema kan du finde artikler om bevægelse - den indre og den ydre.
Hvem ved, måske kan du finde nye måder at bevæge dig på?

Nyheder