Flyv med i Strids universers

Børnebiblioteket er i uge 41, 42 og 43 forvandlet til en fantasifuld verden fra forfatter og illustrator Jakob Martin Strids univers.

 

Her kan du lave kunst som Mimbo Jimbo, bygge raketter som Lille Frø, der skal flyve til planeten Krumskum eller hejse ting op til Lille Madsens hus på Benbrækkerbjerget. 

Hver dag kan du gå på skattejagt blandt elefanter eller deltage i et ”gebis-ræs” med hoppende gebisser. Kreabordet i børnebiblioteket fyldes med spændende materialer og dimser, og her er der altid plads til at tegne og lege. 

Vi læser, rimer eller leger en historie fra Strids univers alle hverdage kl. 10. 

Program

Uge 41 

Lav kunst som Mimbo Jimbo (for børnehaver): Mandag den 10., onsdag den 12., torsdag den 13. og fredag 14. oktober klokken 10. Booking nødvendig på horsensbibliotek.dk

Lær at flyve med Flyvebogen (for børnehaver): Tirsdag den 11. oktober klokken 10. Booking nødvendig på horsensbibliotek.dk

Raketbygger-workshop (for alle): Onsdag den 12. oktober klokken 10. 

Kunstner Morten Tropp gæster i løbet af uge 41 biblioteket med en tegneworkshop. Der er fernisering med børnenes værker i Kuben på Søndergade (for alle): Fra torsdag den 13. oktober klokken 10.

Facebook Live: Højtlæsningens magi (for forældre): Onsdag 12. oktober klokken 20.00. På Horsens Kommunes Bibliotekers Facebook-side. 

Koncert med Det Stride Band (for alle): Lørdag den 15. oktober klokken 10. Gratis billetter på horsensbibliotek.dk

Uge 42: Efterårsferien 

Filmvisning: ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” (for alle): Tirsdag den 18. og torsdag 20. oktober klokken 10.30. 

Lav kunst som Mimbo Jimbo (for alle): 22. og 23. oktober klokken 10. 

Alle dage i uge 41-43: 

Der vil være højtlæsning i børnebiblioteket hver dag klokken 10. Der vil også være mulighed for at bygge raketter som Lille Frø ved kreabordet, forsøge at vinde i gebisræs og tage på elefantskattejagt. 
 

Det sker