Lidt om Prince på Horsens Bibliotek
Lidt om Prince på Horsens Bibliotek

Udenfor genre: Prince 1958-2016

For fem dage siden døde én af poppens helt store stjerner, Prince, i en alder af kun 57. Han var et popgeni og et modeikon med hang til lilla, men var han mere end det?

Det er nok ikke for meget at sige, at den amerikanske musiker Prince Rogers Nelson delte vandene. For kenderne var han en mystisk, musikalsk gudeskikkelse, der på eklektisk vis fornyede genrer og inkarnerede et frihedsbegreb i alt hvad han foretog sig. For udenforstående var han endnu en selvhøjtidelig popstjerne med mere udtryk end indhold – og en irriterende hang til stønnen og skrig. Nogen vil kalde ham et ikon, der revolutionerede moden, mens andre måske nok vil synes, at fænomenet mode blev strakt lige lovlig langt med Prince – men en David Bowie, som måske er mere cool i manges øjne, gik jo også langt i garderoben. Og for begge kunstnere gjaldt det, at den måde de satte moden fri på i sidste ende hjalp mennesker med at blive sat fri og skabe deres egen identitet i stedet for at overtage en. Nogle vil hævde, at en god del af Princes musik er dansabelt ud over det sædvanlige, mens andre aldrig ville nærme sig et dansegulv så længe der spilles Prince.

Sammensat af genrer
Måske er det ikke så mærkeligt, at Prince som fænomen og musiker deler vandene. Han var selv en sammensat personlighed, der troede på og hyldede frihed indenfor alle områder - politisk, musikalsk, kulturelt, seksuelt, religiøst - men selv var Jehovas Vidne. Politisk er det blevet sagt, at han hverken var rød eller blå, men, rigtigt gættet, lilla. Når det kommer til det musikalske, var han heller ikke for fastholdere, men tog af forskellige genrer og skabte sig sine egne hybrider, der ikke altid levede op til forventningerne indenfor de valgte genrer, men dog altid levede op til poppens kriterier for vellyd.

Princes karriere startede sidst i ’70’erne med albums som For you (1978) og Prince (1979). I ’80’erne kom så nogle af de sange, som mange mennesker kender og forbinder med Prince i dag, nemlig Purple Rain (1984), When Doves Cry (1984) og Kiss (1986) - ja, det er den med kysselydene. Prince var kendt som en virtuos instrumentalist, og spillede da også selv næsten alle instrumenter på de to første plader. I 1989 lavede han et soundtrack til Tim Burtons Batman og i 1993 skiftede han så pludselig navn til det uudtalelige symbolnavn. Han vendte først tilbage til Prince som kunstnernavn igen i 2000.

Lidt om Prince på Horsens Bibliotek

Selve albummet Purple Rain ligger i dag nr. 72 på Rolling Stones liste over de 500 største album gennem tiden, og New York Times siger om Prince, at han var ”bursting with music”, mens Rolling Stone ikke tøver med at kalde ham et ”pop genius”. De udsagn underbygges af Princes 100 millioner solgte plader

Lidt om Prince på Horsens Bibliotek
Et kulørt musikalsk landskab
Her føjes så endnu en del til Princes sammensatte karakter, for selv om han kunne leve en selvoptaget tilværelse med alverdens luksus og uden tanke på andre end sig selv, så veksles en del af salget fra blandt andet de 100 millioner albums til velgørenhed, for der var tilsyneladende også en anden side af Prince, hvor han ikke kun var formfuldendt pakket ind i og markedsført gennem popuniversets virkemidler, hvor han ikke kun bekræftede fordommene om de hovedrige stjernes ekstravagante, selviske overforbrug. I hvert fald havde Prince en vane med at donere penge til velgørende formål, som mildt sagt ikke aftog med årene. Rolling Stone fortæller historien om hvordan han donerede 50.000 dollars anonymt til Green Jobs Act omkring 2006, hvilket blandt andet førte til at Prince blev involveret i organisationerne Green for All og #YesWeCode, som i virkeligheden kun er en meget lille del af mandens filantropiske aktiviteter. Der er altså, må man formode, et hemmeligt publikum derude, som har nydt godt af Prince på en helt anden måde – og måske uden at vide det.

Et helt tredje publikum, er de udøvende kunstnere, som også har lært og lånt af Prince. I den forgangne weekend ærede de ham på Coachella Festivalen i Californien; Ellie Goulding sang lidt af When Doves Cry før hun gled over i sit eget hit Lights, mens Sufjan Stevens lørdag aften gav publikum en fortolkning af Purple Rain; uanset om man er til Prince eller ej, så har det næppe været en helt følelseskold oplevelse derude i ørkenen. Men jo heller ikke et helt dårligt match, for Coachellas kulørte og karnevalsagtige surrealisme midt i ørkenen, er på en måde et passende bagtæppe for en innovativ kunstner som efterlader sig et mindst lige så kulørt musikalsk landskab.
 
Lidt om Prince på Horsens Bibliotek

Prince Rogers Nelson døde torsdag den 21. april. Ifølge New York Times er en del af hans optagelser, ligesom hans ’udenomsmusikalske’ filantropiske aktiviteter, gemt godt væk i et arkiv kaldet The Vault. Der er således en chance for, at vi ikke har hørt det sidste til den lilla eminence. Og mens vi venter på det, så kan du jo passende lytte til musikken - se inspiration herunder - eller gense filmen Purple Rain (1984) på Filmstriben.dk her. Og som om det ikke er nok, så krydser Prince indirekte klinger med selveste Shakespeare, hvis dødsdag markeres i disse dage: I Baz Luhrmands Shakespeare-filmatisering fra 1996 – som du kan se torsdag aften på Horsens Bibliotek – spilles et cover af When Doves Cry så ikke et øje er tørt.

Materialer