Johan F. Krarup: "Jeg vil gerne vise, hvor 'nemt' det kan være at havne i korruption."
Med titler som Joskefis, Brunt, Episk fejl og Cliffs monologoer har Johan F. Krarup gennem årene bevæget sig vidt omkring med sine tegneserier. Fælles har dog været et satirisk blik på sine medmennesker, der ofte gør komikken tragisk. I hans seneste værk, Styrelsen, har han slået en ny tone an, da han i sin hidtil længste historie fortæller, hvordan korruption sniger sig ind på folk, og hvad det gør ved dem.
Frank Laursen arbejder i Udlændingestyrelsen, i en god blanding af jura og kage til kaffen. Der skal dog ikke meget til, før den rolige hverdag falder fra hinanden - nogle billige fodboldtrøjer fra en kinesisk restaurantejer, og så kan man jo godt lige gøre en tjeneste tilbage. Men dette første lille skridt bliver til en lang rejse.
Her fortæller Johan F. Krarup om arbejdet med tegneserien, der begyndte helt tilbage i 2008 og bygger på en virkelig sag fra 2005.
Kan du starte med at præsentere dig selv og Styrelsen? Hvilken oplevelse så du gerne, at folk sidder tilbage med efter endt læsning?
Jeg er selvlært tegneserietegner og har tegnet nærmest hele mit liv. Uddannet cand.mag i filosofi og mit eneste fuldtidsarbejde nogensinde var et år som sagsbehandler i Udlændingestyrelsen. Min tegneserie Styrelsen finder sted netop her - i Udlændingestyrelsen - hvor to ansatte blev tiltalt for korruption i 2005. Den sag lavede jeg så et stykke fiktion om i tegneserieform. Jeg vil med tegneserien gerne vise og sandsynliggøre, at korruption kan finde sted selv i et af de mindst korrupte lande i verden. Læseren skal helst sidde med det indtryk efter endt læsning, at man selv kunne havne i en bestikkelsessag.
LÆS MERE: Anmeldelse af Styrelsen
Du har selv været ansat i Udlændingestyrelsen tidligere. I hvor høj grad er bogen bygget på dine egne erfaringer?
Som sagt er bogen fiktion og alle detaljer omkring den konkrete sag har jeg læst i avisartikler, så ingen direkte insiderviden her. Til gengæld kender jeg kontorerne, kontormøderne og sagsgangene indefra, hvilket gerne skulle skinne igennem i historien.
Det er en historie om korruption, du fortæller - som starter i det små. Kan du fortælle lidt om, hvorfor lige præcis den historie har været så vigtig i et land, der angiveligt skulle have meget lidt korruption?
Den er vigtig i det lidt større perspektiv, fordi korruption er ødelæggende for systemet og for sammenhængskraften i et land. Jeg vil gerne vise, hvor 'nemt' det kan være at havne i korruption. Og hvor meget vi skal være opmærksomme på selv små ujævnheder i den offentlige forvaltning.
Hvordan er arbejdet med Styrelsen foregået rent praktisk? Er du startet ud med et manuskript, gået direkte til billederne eller hvorledes?
Forløbet har mildest talt været ujævnt. Jeg begyndte at tegne, og først langt senere kunne jeg se, at mine første 60-70 sider røg ud ad alle mulige tangenter. Så begyndte jeg at skrive i stedet for at tegne. Og efter et par år begyndte jeg helt forfra med manuskriptet og mine 200 færdige sider måtte jeg kassere.
Med så mange års arbejde: Hvor meget er det sket imellem den første ide og det færdige værk? Kan du selv genkende dit udgangspunkt i det?
Nej. Stort set alt har ændret sig undervejs.
Hidtil har vi mest set kortere og gerne satiriske ting fra din hånd, hvor Styrelsen virker som en helt anden type værk. Har den realistiske baggrund ændret din måde at arbejde med historien på?
Ja, helt klart. Jeg arbejder på to historier nu, hvor jeg ligeledes forsøger at holde satiren i snor, så at sige. Satiren må ikke spænde ben for fortællingen, hvilket lidt er en udfordring for mig. En gennemarbejdet historie uden huller i plottet er en større udfordring, end jeg regnede med. Så det er en erfaring, jeg tager med mig i mit videre arbejde.
Nu er Styrelsen færdig efter mange år. Hvad byder fremtiden så på? Arbejder du allerede på noget nyt?
Lige nu arbejder jeg på en lidt længere selvbiografisk fortælling (ungdom i Middelfart), så den dyrker jo også en form for realisme, men tonen i den bliver helt anderledes end i Styrelsen. Og så arbejder jeg helt i startfasen på en anden ting, så det er for tidligt at løfte sløret for endnu.
SE MERE: Fem danske tegneserier uden talebobler
Som en afslutning er det altid lidt spændende at høre, hvad forfatterens bud på en god læseoplevelse. Når nu folk er færdige med Styrelsen, hvad skal de så finde frem til natbordet bagefter?
Jeg vil ikke blande mig i andres læsevaner, men mine egne bedste læseoplevelser de seneste 5-6 år har været:
- Fjolsernes forbund af John Kennedy Toole (roman, vanvittig godt skrevet, om en intelligent, psykisk ustabil og vanvittig fantast af en mand, der stadig bor hjemme hos sin mor)
- Korrektioner af Jonathan Franzen (roman, familiedrama, Franzen er den nulevende forfatter, der skriver allerbedst, synes jeg),
- Paying for it af Chester Brown (selvbiografisk tegneserie om tegnerens liv med prostituerede kvinder. Voldsomt selvudleverende. Læseren er fluen på væggen),
- My Friend Dahmer af Derf Backderf (selvbiografisk tegneserie om USA's første skoleskyders high school-liv. Tegneren gik i klasse med ham)
- Footnotes in Gaza af Joe Sacco (journalistisk tegneserie (!) om Israel-Palæstina-konflikten baseret på nogle fodnoter i nogle efterretningstjenestedokumenter fra 1950erne. Virkelig fascinerende)
