"Jeg har altid følt, at horror var en slags outsider-kunst."

27.02.17
Vi har interviewet horrorforfatteren Lars Kramhøft om at skrive kort og gyseligt for voksne.

Lars Kramhøft debuterede i bogform tilbage i 2013 – sammen med Tom Kristensen med den ambitiøse horrortegneserie Made Flesh/Fordærvet. Skrækken fik lidt mere humor og action bag, da han kastede sig over børnebøgerne med serien Rakkerpak, men det er tydeligt, at han ikke kan give helt slip på det dystre.
Sidste år udkom hans første bog for voksne, novellesamlingen ”Således forgår alverdens herlighed”, og i den forbindelse har vi sat ham stævne til et mailinterview, hvor han fortæller om det at skrive kort og gyseligt.

Kan du starte med at præsentere dig selv og "Således forgår alverdens herlighed" for læserne? Hvilken oplevelse håber du på, at de sidder tilbage med i kroppen efter endt læsning.
 
Hej, jeg hedder Lars Kramhøft og er forfatteren til novellerne i Således forgår alverdens herlighed. Jeg er selvstændig og lever af en kombination af at skrive, undervise, holde foredrag og workshops, samt indtale lydbøger. Jeg er medlem af Dansk Horrorselskab og læser højt for børn og unge i udsatte områder som del af højtlæsningsklubben 2200 Godnathistorier.
 
Jeg håber, man vil sidde tilbage og føle, at man har været ude på en litterær tivoli-tur; man har måske lidt kvalme og er glad for, det er overstået. Modsat tivolituren, håber jeg så også, at man har fået nogle nye vinkler på nogle emner og oplevet at genkende noget af sig selv. Måske er det nogle sider, man ikke har specielt meget lyst til at se i øjnene, men måske bliver man lettet over at opdage, at der er andre mennesker i verden, der har dem.

LÆS OGSÅ: Jettes anmeldelse af Således forgår alverdens herlighed
 
Du er en del af et dansk horrormiljø - på den baggrund kunne det være interessant at høre, hvad du synes, horror byder på? Skal det skræmme læserne+ Få dem til at se verden fra en anden vinkel? Eller noget helt andet?
 
Jeg har altid følt, at horror var en slags outsider-kunst. Jeg har altid været sådan en, der holdt med Frankensteins monster og blev glad, når de normale mennesker blev slået ihjel. Det var, og er, monstrene og de gale øksemordere, jeg identificerer mig med.
 
Også nu til dags synes jeg egentlig primært, at horror er enormt hyggeligt! For mig er virkeligheden jo langt værre – mens de hjemsøgte slotte, monstrene og zombierne føles lidt som gamle venner eller familiemedlemmer!


 
 Horror genren har også en ekstremt stærk evne til at binde folk sammen. Har du nogensinde siddet sammen med en flok venner og snakket om den eller den film, der var lige ved at skræmme jer ihjel som børn? Alle får julelys i øjnene, når de taler om det emne! Spøgelseshistorierne, der bliver fortalt rundt om lejrbålet, er et andet eksempel. Jeg tror, det er, fordi horror minder en meget om barndommen – den gang man var bange for enkle, uskyldige ting som monstret under sengen – og derfor i virkeligheden er meget positivt og hyggeligt!
 
Generelt er novellen en lidt ildeset form på det danske marked - men lige horrorforfatterne lader nu til at have en forkærlighed for den. Er der et særlig forhold mellem skræk og så de korte historier?
 
Det tror jeg da. Men jeg må lige indskyde, at da jeg startede med at skrive noveller, havde jeg absolut ingen føling med det danske marked. Jeg havde bare læst, at Ray Bradbury og Stephen King sagde, at man skulle skrive noveller for at lære at skrive, så det gjorde jeg! Jeg tror, jeg gik ind i det med at skrive med en mentalitet, som om jeg levede i USA i 50'erne, helt hul i hovedet! Jeg skal åbenbart gøre alting på den mest besværlige måde i verden.


 Hvad kendetegner en vellykket novelle for dig?
 
Ideelt set: At den får mig til at overgive mig, give slip og glemme den her hule og ultimativt utilfredsstillende virkelighed, vi bebor, for en stund og bringer mig et andet sted hen.
Det kan også være, hvis novellen f.eks. har præsenteret mig for en eller anden bemærkelsesværdig eller ny ide, eller kommunikeret en bestemt følelse på en vellykket og uventet måde.
 
Der er kortere fra tanke til handlingen, når man skriver noveller, end når man skriver romaner - og mere rum til at tage nogle chancer, forestiller jeg mig. Hvordan opstår ideen til en novelle gerne hos dig - og hvordan får den lov at overleve, til den er nedfældet på papir?
 
Jeg er meget inspireret af surrealismen ifht at trække på det underbevidste som en kilde, der både er visere og mere kreativ end bevidstheden. Én måde at gøre det på, som jeg også underviser i, er at praktisere automatskrift som blev opfundet af digteren André Breton tilbage i 30’erne.
Jeg bruger også mine drømme. Novellen ”Den udvalgte” (som er med i SFAH) er faktisk i store træk en drøm, jeg havde, og som jeg bagefter skrev ned.
I den sammenhæng er novellen dejlig at arbejde med, fordi man netop kan slippe afsted med at fokusere på ét bestemt billede eller én bestemt ide, uden at skulle bøvle med et længere formats krav til karakterudvikling og den slags.


 
I forlængelse af den enkelte novelles undfangelse kunne det også være interessant at høre, hvordan du har sammensat novellesamlingen. Har du skrevet direkte til samlingen, eller har du haft et større udvalg at vælge imellem?
 
Jeg begyndte at skrive for alvor/med henblik på at blive udgivet i omkring 2010 og fik ret hurtigt antaget noveller til antologier, webzines og den slags. Mange af novellerne i SFAH stammer fra de tidlige år, hvor jeg lærte mig selv at skrive og prøvede forskellige teknikker af. Der er altså flere af novellerne, der har fem år eller mere på bagen. De er ikke samlet i kronologisk rækkefølge, og det er også kun de bedste, der er kommet med, men man vil nok alligevel kunne spore en eller anden form for udvikling. Flere af dem var forøvrigt også oprindeligt på engelsk og skulle gendigtes, før de kunne bruge. Rækkefølgen af novellerne, som de optræder i bogen, står min redaktør, Emil Blichfeldt, for. Den er tilrettelagt for at få en form for overordnet dramatisk kurve med noget afveksling, hvis man læser bogen fra ende til anden.  Og ja, der var flere noveller, der ikke kom med, enten fordi de ikke passede med temaet, eller fordi de simpelthen ikke var gode nok.

LÆS OGSÅ: De bøger, der gjorde 2016 dystert og skræmmende
 
Du har bevæget dig fra tegneserier over børnebøger til nu en novellesamling for voksne. Hvad bringer fremtiden? Vil du fortsætte i de relativt korte former, eller planlægger du noget længere?
 
Jeg har tre store projekter linet op i 2017: Dels er Tom Kristensen og jeg ved at være i mål med vores næste store grafiske roman, som vi håber at få ud til sommer eller efterår sammen med den ledsagende plade, som bandet Hola Ghost står for. Desuden har jeg solgt et stort manuskript til første bind af en trilogi til et dansk forlag og skal i gang med at skrive bind 2 og 3. Og endelig er jeg i gang med et projekt med 2200 Godnathistorier, der går ud på at skrive noveller for børn til udvalgte højtider og helligdage, efterhånden som vi kommer til dem. Jeg opfordrer alle, der kunne være interesserede i at følge mit arbejde og få gratis smagsprøver, til at følge mit nyhedsbrev ved at melde sig til på min hjemmeside: http://larskramhoft.dk/.

Materialer
Lars Kramhøft: Således forgår alverdens herlighed
Reservér
  • Bog

Således forgår alverdens herlighed

Af Lars Kramhøft (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Doktor Nukleus - dommedagsscenariet

Af Lars Kramhøft (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Rakkerpak - et helvedes eventyr

Af Lars Kramhøft (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Dæmonernes spil

Af Lars Kramhøft (2015)
Læs mere
Reservér
  • Tegneserie

Fordærvet

Af Lars Kramhøft, Tom Kristensen (f. 1982-05-13) (2014)
Læs mere