Interview: "Zombien er det mest og mindst genkendelige menneskemonster man kan udsættes for"

14.07.17
Vi har snakket om forfatter Martin Schjönning om Kværnen - en postapokalypse fyldt med zombier og store maskiner.

Martin Schjönning romandebuterede med kortromanen Deroute i 2015. Året efter kom Afsind, og i år sendte han Kværnen på gaden. Det er – blandt andet – historien om Rebecca, der tvinges ud i en ødelagt verden for at søge efter sin elsker; men først og fremmest er det historien om store mængder af zombierog de maskiner og evner, der holder de overlevende i live. Det er en postapokalyptisk zombieroman med gang i den, gennemillustreret af Tom Kristensen. Læs anmeldelsen her.

Vi har taget en snak med Martin Schjönning om zombier, horror og andre bloddryppende emner.

Martin Schjönning. Fotograf: Sissela Ørnholt Johansson.

Kan du starte med at præsentere dig selv og Kværnen? Hvilken oplevelse håber du på, at læseren sidder tilbage med efter sidste side?

Jeg håber læseren er blevet rørt og eftertænksom. Der er selvfølgelig nogle rædselselementer i Kværnen, som gerne skulle give læseren myrekryb, men det vigtigste ved postapokalyptisk litteratur, er at læserne føler, at deres samtid er blevet spejlet. Kværnen handler både om at mose sprællende zombier under larvefødder og at overleve mentalt i en verden af død, at finde og beholde kærligheden, betydningen af venskab og om at kæmpe sig vej op, når alt synes tabt. Så jeg håber læseren sidder og tygger lidt på alt det, men det er også helt fint med mig, hvis man betragter Kværnen som ren underholdning. Forfattere må acceptere, at de mister magten over værket, lige så snart det er udgivet. Det er faktisk den mest spændende del af jobbet, synes jeg.

Zombien er sejlivet - både som væsen og som figur i litteraturen og på skærmen. Hvad er det for dig, der gør de menneskeædende lig så spændende?

Jeg har skrevet op og ned ad stolper om, hvad der gør zombien interessant, og klogere hoveder end jeg har fyldt hele fagbøger med lignende overvejelser. Som forfatter elsker jeg zombien, fordi den altid kan bruges som et symbol på noget menneskeligt, der har taget overhånd. Meningsløs konsumerisme, videnskabelig hybris, vulgær populisme og så videre. Zombien kan spille alle rollerne - den er os, menneskene, set fra den mindst flatterende vinkel, som umælende, grådige flokdyr. Den er på én gang det mest og mindst genkendelige menneskemonster man kan udsættes for. Og som motor i et dommedagsscenarie er zombien praktisk, fordi den kun går efter os. Den smadrer ikke bygninger, eller ødelægger naturen med stråling og kemikalier, ofte spiser den ikke engang dyr. Den efterlader verden som et grotesk, livløst frilandsmuseum, som er mere spændende at bevæge sig rundt i end eksempelvis en atombombet ødemark eller en oversvømmet verden.

Nu er faren ved en velkendt figur som zombien jo, at man har set det før. Hvordan synes du, at Kværnen adskiller sig fra andre zombieværker?

Mine zombier adskiller sig ikke nævneværdigt fra alle mulige andre. De er de vi kalder klassiske Romero-zombier: Langsomme, hjernedøde, genopståede dødninge, der drives af en trang til at smitte og fortære, ligesom en virus. Men jeg har skruet tiden frem til ti år efter katastrofen startede, hvilket ikke er så udbredt. Kværnen handler om hvordan man opbygger samfundet igen, hvilke sociale og psykologiske mekanismer der aktiveres, når menneskeheden står med den ene fod i afgrunden. Inspireret af en af min søns børnetegninger, valgte jeg at fokusere på menneskets unikke evne til at bygge maskiner, der gør vores liv nemmere - og så kørte jeg den tanke så langt ud, jeg kunne.

Kværnen skiller sig - blandt andet - ud ved at være gennemillustreret af Tom Kristensen. Kan du fortælle lidt om, hvordan det samarbejde kom i stand?

Kort fortalt fik jeg en idé til en novelle, som jeg satte mig for at skrive. Da jeg syntes den var færdig, havde jeg skrevet noget der var alt for langt til novelle-formen, men lidt for kort til at kunne kaldes en roman, men historien kunne ikke rigtig forkortes eller forlænges, uden at skade enten sprog eller handling. Omtrent samtidigt købte jeg Nyarlathotep #4, et dejligt nørdet fanzine om horrorforfatteren H.P. Lovecrafts univers. Tom Kristensen havde lavet en tegneserieudgave af historien The Shadow over Innsmouth til bladet. Den er genial. Tom rammer rædselsstemningen og det makabre miljø helt perfekt. Og der er kun to ord med i den, på skiltet over byens hotel. Jeg viste den til flere, der ikke var bekendt med historien i forvejen, og ingen havde vanskeligheder med at forstå handlingen, ikke engang det dybereliggende psykologiske plot. Jeg tænkte, at så dygtig en illustrator ville være en drøm at arbejde med, og på den måde kunne jeg få historien til at fylde mere, og give den en ny kunstnerisk dimension, så jeg tog kontakt, og Tom sagde heldigvis ja. Tom har haft meget frie hænder til at illustrere, og nogle gange har jeg faktisk skrevet teksten om, for at den kunne passe til tegningerne.

LÆS MERE: Jette anbefaler de bedste danske zombieromaner

Vi er vant til at se USA gå under i zombiefilm, men du er en dansk forfatter - og alligevel foregår Kværnen hverken i Danmark eller USA. Dine personer er nok heller ikke de typiske hovedpersoner i den type historier. Kan du fortælle lidt om dit valg af lokalitet og persongalleri?

USA er voldsomt overeksponeret, så jeg droppede fra starten af at placere Kværnen der. Vi har set alle landets storbyer gå under hundrede gange, og jeg ville gerne prøve noget nyt. Omdrejningspunktet for det nye samfund i bogen er Kværnen, som også kaldes Dyret - kært barn og sådan. Kværnen er en urealistisk gigantisk maskine, en slags supermejetærsker, der bruges mod sværme på hundredtusinder af zombier. Det ulimative våben i zombie-krigen. Jeg måtte finde et sted, hvor man der ikke alene var plads til at køre med sådan et uhyre, men også vilje, færdigheder og faciliteter til at bygge selve maskinen. Jeg tænkte næsten med det samme på industridistrikterne i Nordtyskland, og nåede frem til at tyskerne, som folk, har udvist en overvældende sans for pragmatisme og overlevelsesdygtighed. Flere medier har bemærket mit ret kulørte persongalleri, der blandt andet tæller en afghaner, en somalier, en ukrainer, en inder og en tjetjener. Min bagtanke med det er, at i en så ekstremt krisesituation, som zombie-apokalypsen, er det nødvendigvis mennesker der har overlevet krige, miljøkatastrofer, etniske udrensninger og andre traumatiserende ting, der vil klare sig bedst. Derfor er der en uforholdsmæssigt stor andel af den slags mennesker, der har overlevet, hvilket har haft den positive bivirkning, at det nye samfund er blevet mere eller mindre farveblindt.

Indtil videre har du tre romaner med dit navn på - alle med en god portion horror. Hvad er det, den genre giver dig mulighed for som forfatter?

Den giver mig mulighed for at udforske det menneskelige sind, herunder mit eget, når det er mest under pres. Jeg er fascineret af det modbydelige, det amoralske og det morbide fordi det er kernen i vores psyke. Vi kan allesammen påstå, at vi er gode, gavmilde, næstekærlige væsener, og det bliver sjældent udfordret i virkeligheden. I horror-universet viser du hvem du er, for der er ikke tid til facader når monsteret lurer lige bag dig. På mange måder minder horror og erotik om hinanden. Der er en stærk forbindelse - i hvert fald for mig - mellem angsten og smerten, der udfolder sig i horror, og den skæbnesvangre tiltrækning og ... well, smerte, der ofte vises i erotika. Den forbindelse kommer mere til udtryk i mine fremtidige værker. Teknisk set er det også en udfordring at skrive overbevisende horror, og jeg kan godt lide udfordringer.

Selv om de måske deler en genre, har dine bøger haft vidt forskellige tilgange til den. Hvem eller hvad ville du selv betragte som dine inspirationskilder?

Jeg kunne remse op for evigt, tror jeg. Jeg har altid læst en masse, og jeg er ikke kræsen hvad angår genrer. Jeg kan veksle mellem poesi og krimi, erotik og fagbøger, fra den ene dag til den anden. Så at pinpointe egentlige inspirationskilder er svært. Mine bøger er konglomerater af alt hvad jeg har set, læst og oplevet. Især min anden roman, Afsind, bærer præg af det, for den er spækket med både direkte og indirekte referencer til musik, kunst, litteratur og film. Sjovt nok startede Afsind med at være en pastiche, baseret på førnævnte Lovecrafts historier om drømme og såkaldte ghouls. Men den blev hurtigt min egen, og blandet med alt fra Dean Koontz-agtig spænding til klassisk græsk tragedie, krimi-genrens opklaringsmekanik og splatterfilmsæstetik. Jeg bryder mig generelt ikke om at begrænse mig - Kværnen betragter jeg for eksempel primært som en shakespeariansk kærlighedshistorie, pakket ind i zombie-horror, og som sagt inspireret af en børnetegning.

Kan du afsløre, hvad fremtiden byder på? Arbejder du på noget nyt, som man kan se frem til?

Jeg arbejder på rigtigt meget nyt, men har desværre haft en lang periode, hvor jeg ikke har kunnet finde gejsten til at skrive. Jeg har tidligere afsløret, at jeg er ved at skrive en fantasy-historie. Den bliver grusom, hvis den bliver færdig. Jeg har også gang i en roman, inspireret af nordiske folkeeventyr, og den vel er en form for magisk realisme, men med ret meget uhygge. Tom og jeg er også ved at se på en Kværnen 2. Og så har jeg fem-seks andre projekter i gang, jeg helst ikke vil afsløre.

LÆS MERE: Anmeldelse af Schjönnings romandebut, Deroute.

Som en afslutning beder jeg gerne om lidt videre inspiration til læserne. Når nu man er færdig med Kværnen, hvilke bøger ville du så anbefale til natbordet?

På mit eget natbord ligger Ernst Jüngers bog Strålinger, en revideret udgave af hans dagbøger fra Anden Verdenskrig, som jeg næsten er færdig med. Det har været en vild og poetisk rejse gennem skæbneårene, og det er sjovt at opleve den midaldrende, kynisk romantiske (!) Jünger, når man i forvejen har læst hans krigsliderlige gennembrud I Stålstormen, om Første Verdenskrig. Hvis man kunne lide Kværnen, og vil have mere, bør man investere i to amerikanske murstensantologier, The Living Dead I (bib.dk) og II, redigeret af John Joseph Adams. Der er zombier i alle former og afskygninger, set fra alle tænkelige vinkler. Og har man ikke læst Dennis Jürgensens zombie-epos Kadavermarch, kan det kun gå for langsomt med at komme på biblioteket!

Du kan følge Martin Schjönning på hans hjemmeside eller på Facebook.

 

Materialer
Martin Schjönning: Kværnen
Reservér
  • Bog

Kværnen

Af Martin Schjönning (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Afsind

Af Martin Schjönning (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Deroute

Af Martin Schjönning (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Strålinger : dagbøger 1939-48

Af Ernst Jünger (2013)
Læs mere
Dennis Jürgensen: Kadavermarch
Reservér
  • Bog

Kadavermarch

Af Dennis Jürgensen (2002)
Læs mere