Logo for forlaget Jensen & Dalgaard

Interview: "Vi kan godt lide tekster, der får læseren til at stå lidt på tæer."

23.05.17
Forlaget Jensen & Dalgaard fortæller, hvad der gør en bog god - og til Litteratur.

Jensen & Dalgaard er et lille forlag med store ambitioner. Som navnet måske afslører, er det to personer (og en kat), der står bag, og sammen udgiver de både billedbøger, børnebøger, ungdomsbøger, romaner, faglitteratur og ting, som ikke rigtig passer ind i en let kategori. På Jensen & Dalgaards hjemmeside skriver de:

Vores drivkraft er lidenskab og begejstring for den gode litteratur og den smukke bog. Hvad enten den er på papir eller skærm. Vores ambition er at udgive kvalitet til både børn og voksne. Det gør vi ved at være sparringspartnere, redaktører, tilrettelæggere. Og ved at markedsføre bogen for medier og boghandlere. Vi følger bogen hele vejen fra idé til læser. Og vi lægger vægt på kvalitet i alle faser. Vi bruger ikke vores tid på at ringe til kendisser for at overtale dem til at skrive en bog eller for at få en ghost-writer til at skrive den for dem.
Vi koncentrerer os om at udgive gode kvalitetsbøger.
Fordi vi ikke kan lade være. Ganske enkelt - faktisk.

Vi har taget en snak med forlæggerne - om forfattere, bøger og læsere.

Interiør-billede fra forlaget

I udgav jeres første bog i 2013. Kan I fortælle lidt om, hvordan forlaget Jensen & Dalgaard opstod?

Måske var det i dét øjeblik, da vi stod på London Book Fair med Viviane Schwarz genistreg af en flap-billedbog "Der er katte i denne bog" i hænderne - og vidste, at dén kunne vi overhovedet ikke forsvare at købe med hjem til det fagbogsforlag, vi dengang arbejdede på ... Det hele er Viviane Schwarz' skyld!

Der er selvfølgelig nogle ulemper ved at være et lille forlag. Men hvilke fordele giver det jer?

Vi skal ikke spørge nogen - hverken bestyrelse, fokusgruppe, økonomiafdeling, marketingchef - om vi må udgive en bog (alle fire instanser ville fx vende fingeren ned til den ukrainske roman, vi i øjeblikket går og glæder os til at kunne udgive!). Og vi kan træffe hurtige beslutninger: Da vi hos et tysk forlag fandt billedbogen "Manden på øen" af Armin Greder, gik der under halvanden måned, før den kom fra tryk. Endda med et hjertevarmt efterord til den danske udgave, skrevet af venligbo Mads Nygaard.

Har I én kvalitet, som I kigger efter, når I læser manuskripter? Med andre ord: hvad er en god bog for Jensen og Dalgaard?

Det skal være Litteratur med stort L, uanset om det er til børn eller voksne. Og hvad er så Litteratur? Det er noget med en litterær nerve, teksten skal ville noget. Vi kan godt lide tekster, der får læseren - igen uanset alder - til at stå lidt på tæer, tekster der udfordrer og udvider, flytter lampen lidt, så virkeligheden fremstår i et andet lys. Originalitet og mod til at sætte barren lidt højere. Tillid til læseren. Vi har lige haft besøg af bulgarske Georgi Gospodinov, der med romanen "Melankoliens Fysik" (oversat af Helle Dalgaard), virkelig kan få læseren til at lukke bogen med en berusende følelse af "Wauw - kan romaner også dét!"

Et eksempel til (helt små) børn kunne være billedbogen "Petra" af italienske Marianna Coppo ... Kan man lave en billedbog om en sten med en usædvanlig stor grad af selvtillid? Ja da:

I udgiver både børne- og voksenbøger. Det kunne være interessant at høre, hvor meget kontakt I har til jeres forskellige læsere  og hvordan forskellen på dem er.

Nogle gange kan det godt for en forlægger føles som om man sidder et helt år ved sin computer og knokler og taler med forfattere og oversættere og illustratorer og trykkere og boghandlere og aldrig en eneste ægte læser, undtagen måske på BogForum i november, hvor der heldigvis allerede fem minutter efter åbningen står et menneske og siger "Ej, var det jer, der udgav den? Den elskede jeg bare!" Men nu har vi lykkeligvis fået kontor i et gammelt butikslokale, så læsere er begyndt at komme ind fra gaden og købe en bog til weekenden - og de kommer igen :)

LÆS MERE:  Se flere interviews med folkene bag bøgerne

En god del af jeres bøger er danske. Hvad, synes I, er forlæggerens vigtigste rolle i bogen vej fra forfatter til læser?

At være fødselshjælper. Nogle fødsler går let, andre er svære. Man aner konturerne af den idé, som skal forløses; nogle gange står de ret skarpt fra begyndelsen, andre gange kan den gode samtale med forfatteren være med til at få ideens konturer skarpere frem. Vi hverken kan eller vil føde "børnene" - det kan kun forfatteren selv - men vi kan være fødselshjælpere. Tage godt imod, dele glæden og være med til at præsentere verden for et nyt værk.

En anden ting, der er blevet vigtig i forlægger-rollen, nu da teknologien har muliggjort selvudgivelse, er, at det der udgives fra et old school forlag som vores, er "kuraterede" tekster; nogen har forholdt sig kvalificeret til, har arbejdet med og står inde for kvaliteten af. Så læseren med sindsro kan sætte sig ned og bruge noget af sin dyrebare tid på at læse.  

I forhold til oversatte værker er I lidt mere begrænsede - værket eksisterer allerede. Hvordan vælger i ting til oversættelse?

Egentlig samme svar som til spørgsmål nr. 2: litterær nerve, tekster vi føler os udfordrede af. Med nogle oversatte romaner fra de mindre sprogområder har vi ikke kunnet læse hele grundteksten; dét er både nervepirrende og spændende, når man får den fulde oversættelse i inboxen! En af de vildeste oplevelser var at læse oversættelsen til estiske Andrus Kivirähks "Slangehvisleren" (ved Birgita Bonde Hansen). En 444 siders roman, der heldigvis holdt, hvad vi var blevet lovet - den er så original og fuld af integritet, at det er svært at sammenligne den med noget andet:

Jeres bøger er ofte andet end blot papir og tekst. Har I gjort jer nogle tanker om bogen som fysisk objekt?

Vi etablerede forlaget i en tid hvor snakken gik om, at papirbogens dage var talte. Vores tanke var: Hvis det er sandt, er der jo kun én ting at gøre - være med for fuld udblæsning og nyde resten af tiden i fulde drag! Heldigvis er der meget, der tyder på, at det ikke er sandt; papirbogen er stærk. Man skal som læser ikke være meget æstetisk bevidst, før man nyder at sidde med en smuk, fysisk bog i hånden. Og den boble, der opstår, når man sidder med et barn på skødet og læser en papirbog, er mere intakt, end når man sidder med en tablet, hvor børnene er vant til, at hvis noget keder dem ét nanosekund, så finder de bare noget andet. Tilstanden af fordybelsen er i begge tilfælde langt lettere at opnå.

Som en afslutning (og fordi vi altid er nysgerrige på den slags): Hvad læser I selv, når I skal slappe af?

Jensen: Slappe af??? I de sjældne stunder: Dostojevskij, Kafka, Borges - lutter klassikere.

Dalgaard: Højtlæser en god del børnebøger - er netop færdig med halvandet års læsning af Cecil Bødkers 14 Silas-bøger og har taget hul på Harry Potter-serien. Voksenlæsning er lige nu J.D. Salingers The Catcher in the Rye - skal klart på biblioteket bagefter for at låne Rifbjergs oversættelse og se, hvordan han har skuldret dén tekst. Faglitterært er det en samling essays og tekster af Neil Gaiman, bl.a. dette must for ethvert biblioteks- og bogmenneske - om hvorfor vores fremtid afhænger af biblioteker, læsning og dagdrømmeri - det kan læses på The Guardian.

Ismer, den oprindelige forlagskat

Herunder er der links til de omtalte bøger her på biblioteket. På bibliotek.dk kan du se en liste med alle de udgivelser, der står Jensen & Dalgaard på. Og her er dem, som Horsens kommunes biblioteker har stående på hylderne.

Du kan følge forlaget påJensen & Dalgaards Facebook og på deres www.jensenogdalgaard.dk.

Tags
Materialer