Interview med forfatter Jonas Kleinschmidt

Jonas Kleinschmidt er født i 1982 i Sorgenfri, hvor han også er opvokset. Han er uddannet cand.mag. i dansk og kulturformidling fra Københavns Universitet og arbejder som musikredaktør og -journalist.

Han har skrevet både debatindlæg og kronikker til Politiken, Berlingske og Jyllandsposten og anmeldelser og musikartikler til magasinet Soundvenue.

Derudover har han fungeret som paneldeltager og musikekspert i Politikens Poptillæg, P6Beat, Radio24syv samt TV2 NEWS.

Han er bidt af at skrive, og ikke mindst af musik og fodbold. To områder som spiller en væsentlig rolle i ungdomsdebutromanen Dig, Mig og Zlatan, som udkom i sensommeren 2017.

 

Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og om din debutroman ”Dig, mig og Zlatan”?

Det er en fortælling om to drenge, venskab, fodbold, sorg og helte. Jeg ville gerne skrive om de der helt dybe venskaber, man har i teenage-alderen, hvor usikkerheden og sårbarheden er til stede i alt, man foretager sig. Og så ville jeg skrive om fodbold som et sted, hvor man kan glemme sig selv og måske for et kort øjeblik blive en anden. Om mig selv kan jeg fortælle, at jeg er 34 år, bor på Nørrebro med min kone og datter, og arbejder som musikredaktør og journalist.

Du har udtalt et sted, at bogen er dit bud på at videregive/skrive en følsom ungdomsroman til en ny generation. Hvad er det du håber de unge står tilbage med efter endt læsning?

At man skal turde tale om sine følelser og vise sine svagheder. At alle mennesker har noget, de kæmper med. Men mest håber jeg bare, at der er nogle læsere, der får en god oplevelse med bogen. Den skal leve sit eget liv nu. Om de kan lide det ene eller det det andet ved bogen, det går jeg ikke så meget op i.

Har du researchet meget omkring ungdomskultur i forbindelse med skriveprocessen eller har du været inspireret af episoder og stemninger fra din egen ungdom?

Begge dele. Jeg elsker ungdomskultur. I det hele taget elsker jeg hele coming of age-genren. Mange af mine yndlingsfilm og -serier har opvækst og ungdom som omdrejningspunkt. Bl.a. Freaks & Geeks, The Wonder Years, SKAM, Sleepers, Stand By Me, Fucking Åmål og En Kärlekshistoria. Men selvfølgelig trækker jeg også på mit eget liv. Ikke så meget konkrete situationer, men mere stemninger og følelser. Jeg kan ret tydeligt huske at være 15 år. Det der miskmask af usikkerhed, uskyld og overmod. Den stemning har jeg forsøgt at genskabe. 

Læs mere: Coming-of-age filmanbefalinger

Og i samme ombæring kunne det være spændende at høre, hvilke ungdomsbøger du selv er vokset op med, har gjort indtryk og måske endda har været med dig i skriveprocessen af ”Dig, mig, og Zlatan”?

Ungdomsklassikere som Martin & Victoria, Griberen i rugen, Liv & Alexander og The Outsiders har været en direkte inspiration. Derudover vil jeg godt anbefale Drengeår af J. M. Coetzee, Yndlingslegen af Leonard Cohen og Norwegian Wood af Murakami. Og så naturligvis Fodboldenglen af Hans-Jørgen Nielsen, den bedste danske roman, der nogensinde er skrevet om fodbold.

Store emner som livet, døden, sorg, venskab eller mangel på samme og vigtigheden af at håndtere disse er gennemtrængende i din bog. Hvordan oplever du, at unge griber disse ”tunge” emner an i forhold til voksne?

Generelt tror jeg, at unge mennesker er gode til at tale om deres problemer. Måske også bedre end tidligere generationer. Men man kan jo altid blive bedre, og jeg tror, det er vigtigt, de forstår, at der ikke er noget skamfuldt i at være sårbar. Der er ikke noget skamfuldt i at fejle. Ingen er perfekte. Men det bliver lettere at dele sine inderste tanker, hvis alle andre også gør det.

Hvad er det i din optik for en ungdom vi sender bolden videre til i fremtiden og er der store forskelle på unge i dag og dengang du selv var en del af gruppen?

Jeg tror ikke, der er den store forskel. Vi taler så meget om, at de unge i dag er dit og dat. Så er de for meget på sociale medier. Så mobber de hinanden for meget. Så drikker de for meget. Så er de stressede, så er de dovne og gider ikke læse bøger. Jeg køber det ikke. Unge i dag er præcis lige så fantastiske og selvoptagede og ugidelige og kloge og smukke og gode og kreative og usikre, som unge mennesker altid har været. Og jeg har ingen problemer med at sende bolde videre til dem, de skal nok klare det lige så godt eller skidt som generationerne af unge mennesker før dem.

Hvad er det fodbold og ikke mindst Zlatan Ibrahimovic betyder for hovedpersonen i bogen? Og hvorfor har du netop taget fat på dét emne og dén spiller?

Zlatan er jo kongen. Jeg bliver virkelig ikke træt af ham. Og han er jo bare endeløst fascinerende. At den her store, muskuløse mand kan bevæge sig så yndefuldt på en fodboldbane. At han så samtidig virker som et godt menneske, en god far og en fremragende rollemodel gør ham jo kun endnu mere beundringsværdig. Bogens hovedperson Lasse mangler en ledende skikkelse i sit liv. Det finder han i Zlatan. Men Zlatan er også med i bogen, fordi jeg ville forsøge at beskrive det poetiske og skønne ved fodbold. Det enestående solomål. Det repræsenterer Zlatan bedre end nogen andre i hans generation, synes jeg.

”Dig, mig og Zlatan” er blevet rost meget flere steder. Arbejder du på en ny roman og i så fald igen én for unge?

Ja, det gør jeg. Jeg skriver på en ny ungdomsroman, der også har drengeliv som omdrejningspunkt. Det er den periode i mit liv, jeg husker stærkest. Al den usikkerhed, alle de følelser, og så alle de gode venner, man havde. Det er det, jeg husker bedst. Venskaberne og hvor meget de betød for en, da man var i den alder. Som fortælleren i filmen Stand By Me siger: “I never had any friends later on like the ones I had when I was twelve”. Nemlig, det er der ikke nogen, der har. De største venskaber ligger bag en, og det findes der en melankoli i, som er god at skrive på.

Her til sidst vil vi gerne kunne videregive lidt inspiration. Så hvad læser du selv/ ser/ lytter til, når du skal slappe af?

I øjeblikket læser jeg Til Stranden af Peter Højrup. Jeg er 30 sider inde, og det er allerede noget af det bedste, jeg har læst i år. Hans forrige roman Island slog mig fuldstændig omkuld. En smuk, sjov, satirisk og vanvittigt velskrevet roman. Jeg synes virkelig flere mennesker burde læse noget Højrup. Det samme kan jeg sige om Peter Adolphsen. Jeg har for nylig læst to af hans bøger, Rynkekneppesygen og 9 år efter loopet. Begge bøger fortjener at blive internationale bestsellers. Det er naturvidenskab og kaosteori forklædt som knaldroman. Dybt originalt. Så vil jeg også gerne fremhæve Lone Aburas og hendes romaner Den svære toer og Politisk Roman. Sjov og ond satire over det moderne menneskes privilegerede dårskab og hykleri. 

Du kan følge Jonas på Twitter