Interview med Claus Schjødt på Horsens Bibliotek
Interview med Claus Schjødt på Horsens Bibliotek

"Det er dybest set tosset at skrive noveller"

Vi har interviewet den lokale forfatter Claus Schjødt om hans debut som forfatter, novellesamlingen Stop ved blink. Tag med en tur ned i maskinrummet og hør hvor historierne kommer fra - der er også et godt råd til de skrivende om hvad novellen kan...

I Claus Schjødts novellesamling Stop ved blink (2016) præsenteres 15 korte noveller om hverdagen i voksenlivet. Fælles for de fleste af novellerne er, at man aner et skrøbeligt element eller noget ubekendt lige under overfladen, men man aner også en stilfærdig og underfundig humor - den er synlig i nogle af de korte titler som Nu med hat og Bertel går global, og forfatteren fortæller selv, at det er hans håb, at læseren både klukker og snøfter. Samlingen er Claus Schjødts første udgivelse og vi har fået lov til at stille ham en række spørgsmål, der gør os lidt klogere på novellesamlingen og forfatteren bag.

1. Kan du starte med at præsentere dig selv og Stop ved blink? Hvilken oplevelse vil du gerne have, at læseren sidder tilbage med, efter den sidste side er vendt?



- Hvis jeg skal starte helt fra begyndelsen, så er jeg født i Hornsyld mellem Horsens og Juelsminde. Jeg er uddannet journalist, men koncentrerer mig i dag om at skrive fiktion. Jeg bor i Hansted nord for Horsens sammen med min kone, Irene, tre katte og en hund. Stop ved blink er min første bog. Den udkom i juni sidste år og er en novellesamling bestående af 15 korte historier om helt almindelige mennesker. De lever stort set alle et stilfærdigt hverdagsliv, indtil en hændelse, en tilfældig impuls eller opdagelse pirker til dem og ”truer” med at ændre deres liv eller opfattelse af tingene ved at sende dem i en ny retning. Mit håb er, at man både klukker højt og snøfter lidt undervejs. Forhåbentlig genkender man sig selv eller andre i historierne og bliver lidt klogere på livet.

2. Stop ved blink er din debut som skønlitterær forfatter. Jeg ved, at du også har arbejdet med en roman - men hvorfor valgte du novelle-formen? Er der nogle fordele i den korte historie over for den lange?



- I al den tid jeg har skrevet – og det er mange år – har en af mine gode venner den ene gang efter den anden spurgt mig: Hvorfor skriver du ikke noveller? Og svaret har været, at de ikke rigtig sagde mig noget. For slutter historien ikke næsten, før man får begyndt? Siden er det gået op for mig, at jeg måske altid har skrevet noveller, men som små afsluttede fortællinger eller episoder i et større handlingsforløb. Desuden opdagede jeg, at der var en hel masse historier, som havde hobet sig op på en af de øverste reolhylder i mit baghoved og ventede på at blive skrevet. Historier, der sådan set fint kunne indgå i en roman, men var så vidt forskellige, at det ville blive en meget mærkelig roman. Så i stedet begyndte jeg at skrive noveller og er i dag virkelig glad for både at læse og skrive noveller. En af de udfordrende ting ved novellen er, at man – med de få sider, man har til rådighed - skal være hurtig til at sætte scenen, præsentere nogle personer og folde en meningsfuld handling ud, så læseren efter endt læsning både føler sig underholdt, men også har fået noget væsentligt at tænke over. Med romanen har man bedre tid. Novellen lærer én at skære alt det overflødige bort. Faktisk tror jeg, man bliver en bedre romanforfatter af at skrive noveller. 

LÆS OGSÅ: Bogtip: Dette burde skrives i nutid

3. Du er uddannet journalist og har arbejdet ved bl.a. Radio Horsens og Horsens Folkeblad. Stop ved blink tager gerne udgang i nogle hverdagssituationer. Har du hentet inspiration fra dit arbejde som journalist?



- Nej, min største inspiration henter jeg nok som hundelufter. Ligesom mange af personerne i mine noveller har jeg en hund. Min hedder William, og jeg går tur med ham flere gange dagligt. Man tænker godt og får mange gode ideer, når man går tur. Sommetider opstår selve historien, mens jeg går tur, fordi jeg ser noget eller møder nogen. Andre gange bearbejder jeg en idé og ”skriver” videre på historien, mens jeg går. Dér, hvor jeg nok har taget noget med mig fra journalistikken, er min måde at skrive på. Jeg gør mig stor umage med at skrive enkelt og præcist. For jeg bliver selv frygtelig irriteret som læser, hvis jeg har læst halvanden side og stadig ikke aner, hvem der er hvem, eller hvad historien går ud på. Og så slutter flere af mine noveller med det, journalister kalder ”et vip med halen”, en lille afsluttende hilsen til læseren.

4. Der er en noget kortere vej fra ide til papir på en novelle end på en roman. Hvordan starter dine historier? En person, en følelse, et optrin eller noget helt andet?



- De starter ofte med lige præcis de ting. Novellen ”Hilux” startede med, at jeg en aften så en gammel, rød og rusten Toyota Hilux holde parkeret foran Sund By butikken på Åboulevarden i Horsens. Det blev til en novelle om en ældre mand, som lufter hund (endnu én) og ser ind ad vinduet, hvor han får øje på en gruppe mennesker. Han gætter på, det er en selvhjælpsgruppe. Og det får ham til at tænke på den sorggruppe, han selv var med i efter sin kones død. Det eneste ”virkelige” i den historie er Toyota Hiluxen Resten er ren fiktion. Men bilen satte min fantasi i gang. Det kan i andre tilfælde være en lugt, en samtale, jeg overhører, eller en overskrift i en avis.

LÆS OGSÅ: Bogtip: Nu er vi så her af Katrine Marie Guldager

5. Hvad kendetegner i dine øjne en god novelle? Og hvordan var arbejdet med at udvælge indholdet i Stop ved blink? Skrev du direkte til samlingen, eller har du udvalgt fra en større produktion?



- Jeg vil gerne overrumples, når jeg læser en novelle. Ikke nødvendigvis af handlingen, men gerne af en pludselig, ny erkendelse eller forståelse. Måden, jeg anskuer tingene, mig selv eller andre på, må meget gerne blive forstyrret og bragt ud af balance, så jeg er nødt til lige at tænke over tilværelsen en ekstra gang. Det overordnede princip bag novellerne i ”Stop ved blink” er netop forstyrrelsen. En hændelse, en opdagelse, som påvirker hovedpersonernes hverdag eller selvforståelse og pirker til deres opfattelse af tingene. Det er ”blinkene”, kan man sige, de små glimt af indsigt, som kunne få dem til at stoppe op og måske ændre retning, hvis de var opmærksomme på muligheden. På sin vis er novellesamlingen i sig selv et produkt af et ”blink”. Tanken var ikke at lave en samling, da jeg skrev den første. Den kom bare væltende ned fra reolens øverste hylde og tog en hel masse andre med i faldet. Og der var en masse på den hylde, viste det sig, så inden for det næste halve år udkommer der en ny novellesamling.

6. Du er udkommet på et marked, hvor det kan være svært at blive hørt - og hvor folk synes at efterspørge længere og længere bøger. Har der været nogle reaktioner på novellesamlingen?



- Det er dybest set tosset at skrive noveller. For de fleste boghandlere vil sige, at novellesamlinger ikke sælger særlig godt, og det er helt rigtigt, at mange læsere er mere tiltrukket af romaner og gerne læser endog meget tykke bøger. Sådan har jeg som nævnt også selv haft det, og den typiske reaktion fra mine læsere har da også været, at de ikke rigtig huskede at have læst en novelle, siden de gik i folkeskolen eller gymnasiet. Men mange er heldigvis blevet positivt overraskede. Genren kræver lidt tilvænning, men burde – set med mine øjne – være den mest efterspurgte overhovedet i en tid som vores, hvor mange har så travlt, at de føler, de kan have svært ved at finde tid til at læse. Her er novellen perfekt. Du kan lige nå at læse en historie færdig i toget, inden du går i seng eller mens pastaen koger. Og skidt med at bogen ligger urørt hen i fem dage, inden du igen får tid til at læse, for så er det en ny historie, og du behøver ikke huske, hvad der skete sidst. Desuden er noveller et godt og overskueligt sted at starte, hvis man ikke er i træning med at læse, men gerne vil i gang.

7. Hvad byder fremtiden på? Jeg ved, at du har en roman liggende i skrivebordsskuffen, og du har etableret eget forlag. Vil du arbejde med den længere form eller fortsætte med novellen?



- Så snart min næste novellesamling er udgivet – formentlig inden for det næste halve år – går jeg i gang med en roman. Om det bliver skrivebordsromanen, jeg støver af og skriver igennem endnu engang, eller noget nyt, det ved jeg endnu ikke. Jeg gennemgår jævnligt mulighederne, når jeg lufter hund. Jeg trænger til at arbejde med et længere handlingsforløb og glæder mig til at gå mere i dybden med nogle karakterer. Men uanset hvad, så holder jeg nok fast i at udgive tingene på eget forlag. Også selv om det gør det enormt svært at blive lagt mærke til. Men sådan er det faktisk også, hvis man ikke er så heldig at være en af de få forfattere, som alle kender. Det er også en af grundene til, at jeg sidste år var med til at arrangere den første forfatterfestival i Horsens for lokale forfattere, Horsens Forfatterfestival, som forhåbentlig bliver en årligt tilbagevendende tradition. For det er en måde for os små forfattere at blive synlige på.   

LÆS OGSÅ: Emneliste: Digte og noveller

8. Indtil videre står der kun den ene titel under forfatternavnet Claus Schjødt. Hvis du nu skulle anbefale et par goder bøger til læserne, der lige er blevet færdige med Stop ved blink, hvad skulle det så være?



- Hvis man er til tykke bøger og sidder tilbage med abstinenser efter mine korte historier, så er jeg selv en stor fan af nordamerikansk litteratur. Blandt mine absolutte favoritter er: Empire Falls af Richard Russo, Øst for paradis af John Steinbeck og Æblemostreglementet af John Irving. Ingen af dem er helt nye, men de er alle fremragende, hvis man holder af store episke fortællinger. Har man fået lyst til at gå på opdagelse i det danske novelle-land, kan man roligt begynde hos Helle Helle, Ada Djørup, Jeppe Krogsgaard Christensen, Katrine Marie Guldager eller Lotte Kirkeby. Flere noveller skrevet af lokale forfattere, finder man hos Jørgen Døssing Jepsen, Østbirk, der har udgivet to novellesamlinger, Søndagstur og Legehuset, mens Thomas Uhre Fenger, Endelave, har udgivet Græsk Lykke, som består af tre korte fortællinger eller lange noveller.



Interviewet er en del af februar måneds tema om korte former og korte anbefalinger i alle afskygninger. Spørgsmålene er udformet af bibliotekar Janus Andersen.
Materialer