Pressefoto: Per Jacobsen
Pressefoto: Per Jacobsen

5 hurtige til Per Jacobsen

14.10.21
Læs et mini-interview med forfatter Per Jacobsen om hans thriller "Udhængt"

Per Jacobsen debuterede i 2020 med romanen ”Spejlkabinettet”. En spændende fantasy-roman der samtidig var en fin fortælling om sorg. Nu er han aktuel med thrilleren ”Udhængt”.

Randall Morgan har netop færdiggjort sin seneste roman, og er efter 14 dage i en afsidesliggende hytte på vej hjem til East Alin. På vejen opdager han en hængt mand i en lygtepæl. Chokeret ringer han til alarmcentralen, der lover at sende en patruljevogn. Men noget er HELT galt. Alle er tilsyneladende ligeglade med den døde mand i lygtepælen. Hvad er der sket, i de 14 dage Randall har været væk? 

Vi har stillet Per Jacobsen 5 hurtige spørgsmål.

1. Hvordan opstod idéen til ”Udhængt”? 

Den primære inspiration var den uhyggelige scene, som bogen starter med, hvor hovedpersonen ser en hængt mand i en lygtepæl – hvilket byens øvrige indbyggere er komplet upåvirkede af. Den scene er inspireret af en gammel novelle, som jeg faldt over på et tidspunkt. Den startede også med synet af en hængt mand. Derudover er der ikke mange fællestræk mellem de to historier, men det billede – manden i lygtepælen – satte selvfølgelig gang i min fantasi. For hvad ville man gøre i den situation? Og hvordan kan den situation overhovedet opstå. 

Derudover ville jeg gerne skrive en roman, hvor farten var helt i top, og hvor karaktererne ikke fik meget tid til at få pusten, før de blev trukket videre. En historie, der føles lidt som en actionfilm, om man vil. Så det blev en slags udfordring til mig selv: hold farten. 

 

2. Din første roman ”Spejlkabinettet” var en fantasy-roman. Din nye roman ”Udhængt” er en thriller. Hvorfor skiftede du genre? 

Det hænger i høj grad sammen med ideen/udfordringen til mig selv om at skrive en roman, hvor farten er høj, og alle scener skal føre historien fremad. Til det passer sci fi-thriller-genren i mine øjne helt perfekt. Også fordi jeg her ikke behøvede at “skabe” en fantasyverden – og derved tabe tempo, fordi den verden skal beskrives. I "Udhængt" er læseren og jeg som udgangspunkt på bølgelængde, fordi den foregår i vores “genkendelige” verden – om end det så er en noget mere dyster udgave af den.

Det er den ene side af forklaringen på genreskiftet. Den anden er, at "Spejlkabinettet" og "Udhængt" er bøger med to vidt forskellige formål. "Spejlkabinettet" var mit forsøg på at lave en fortælling med flere lag, masser af symbolik – og der var et budskab omkring sorg, som jeg gerne ville have ud. "Udhængt" er derimod skrevet med henblik på at underholde. Det er … ja, min version af en actionfilm.

 

3. Hvor ”Spejlkabinettet“ udspillede sig i en parallelverden til vores, kommer hovedpersonen i ”Udhængt” nærmest tilbage til en parallel virkelighed i vores egen verden. Hvad fascinerer dig ved ’andre verdener’?

Puha, det er et stort spørgsmål – og igen må jeg nok todele svaret. Som forfatter er det nemt nok at svare på, for der er bare noget rigtig fedt over at skrive i et univers, hvor man selv laver spillereglerne, og hvor man bare kan rykke rundt på geografi, historiske begivenheder osv. efter lyst og behov. Det kan selvfølgelig også være intimiderende med den frihed, men først og fremmest er det sjovt.

Som læser er jeg også begejstret for parallelverdener, men det er lidt på en anden måde. Som tidligere dansklærer er jeg lidt en symbolik-nørd, og når jeg læser bøger med parallelverdener, antager jeg altid, at forfatteren vælger navne, steder osv. med symbolske betydninger – fordi det er så nemt, når man selv laver reglerne. Og ofte giver det et ekstra lag til læsningen. 

4. Jeg fik en nærmest ’Stephen King-agtig’ fornemmelse under læsningen. Du har noget af den samme grumhed og samtidig et let flow i historien. Er King en af dine inspirationskilder? 

He he, ja. Hvis man var ung i halvfemserne og godt kunne lide genren, var King ikke til at komme udenom – og jeg har da også været en del af hans konstante læserskare, lige siden en eller anden stak mig "Ondskabens hotel" i hånden dengang. Og ja, King er uden tvivl en inspirationskilde, både i forhold til genrevalg og skriveteknik – og jeg bliver simpelthen så glad og stolt (og meget ydmyg), hver gang en anmelder skriver, at mine romaner får dem til at tænke på King. Det er nok den største ros, man kan give mig.

 

5. Hvad håber du, at læserne får med sig, når de har læst ”Udhængt”?

Først og fremmest håber jeg, at historien afspiller en film i høj fart for læserens indre øje, for det var, hvad jeg forsøgte på at opnå. Derudover håber jeg, at karaktererne og deres indbyrdes forhold har gjort et indtryk, så læseren har lyst til at følge dem videre, når fortsættelsen kommer.

For ja, toeren er på tegnebordet – og hvis man synes, at "Udhængt" er grum, så bare vent ...

Materialer