Billede fra filmen Big Eyes som kan streames på Filmstriben
Billede fra filmen Big Eyes som kan streames på Filmstriben

Se 'Big Eyes' på Filmstriben for 0 point

19.01.23
I januar er der mulighed for at se filmen 'Big Eyes' på Filmstriben uden at bruge point.

Tim Burton, som er en af Hollywoods mest krøllede hjerner, har instrueret det biografiske drama om den amerikanske kunstmaler Margaret Keane (Amy Adams), som i 1950-60 havde succes med sine kitschede malerier af børn, kvinder og dyr med store, udtryksfulde øjne.

Margaret er fraskilt og må sørge for at få en fast indkomst, så hun kan beholde forældremyndigheden over sin datter, da hun møder maleren Walter Keane (Christoph Waltz). Han frier til hende og tilbyder at tage dem begge til sig. Det betyder, at Margaret kan fortsætte med at male sine ikoniske billeder, som snart bliver en indbringende forretning. Rollefordelingen bliver, at Margaret sidder i sit atelier og maler, og den charmerende Walter rejser rundt med billederne og fører sig frem som kunstneren. Lige indtil den dag, hvor Margaret får nok.

I januar kan du se 'Big Eyes' på Filmstriben uden at skulle bruge point. Alle brugere – også hvis du er løbet tør for point – har mulighed for at se filmen.

Find flere film om kvinder og kunst: Film om kvinder og kunst

Materialer