Quentin Tarantino

21.08.19
Den amerikanske filminstruktør er aktuel med sin tiende spillefilm "Once Upon A Time In Hollywood". Har du styr på de første ni?

The Hatefull Eight (2015)
En diligence er på vej mod Red Rock. Om bord er en dusørjæger med sin fange. En anden dusørjæger og den kommende sherif i Red Rock entrer også diligencen. Snestorm tvinger det lille selskab til at søge ly i en manufakturhandel. Her venter mænd med en egen grum dagsorden.

Django Unchained (2012)
Django og hans elskede Broomhilda er blevet skilt fra hinanden ved en slavehandel. Da Django befries af dusørjægeren Dr. Schultz, går jagten på nogle af vestens værste forbrydere ind, men Django har kun et mål for øje. Han vil finde og befri Broomhilda.

Inglourious Basterds (2009)
En gruppe kaldet "The Basterds" huserer under 2 verdenskrig det tysk okkuperede Frankrig. Deres mål er at dræbe nazier og sprede skræk og rædsel blandt de tyske soldater ved bl.a. at skalpere dem.

Death Proof (2007)
Fire piger ude på en hyggeaften møder stuntman Mike på en bar. Han har store planer for dem – på en mørk landevej.

Kill Bill: Vol. 1 (2003) + Kill Bill: Vol. 2 (2004)
Efter fire år i koma vågner lejemorderen Black Mamba. Hun tager nu navnet "the Bride" og starter et blodigt hævntogt, hvor hun gør op med sine tidligere kolleger, der forsøgte at myrde hende.

Jackie Brown (1997)
En midaldrende stewardesse finder sig fanget i en situation, der enten kan gøre hende rig - eller koste hende livet.

Pulp Fiction (1994)
Historierne om to lejemordere, en bokser, en gangster og hans kone, og et par forbrydere der vil røve en Diner, flettes sammen i fire fortællinger om vold og forløsning.

Reservoir Dogs (1992)
Da et simpelt juveltyveri går helt galt, må de overlevende tyve overveje, om én af dem er undercover betjent.

Materialer