Katyn

10.11.14
Barsk polsk krigsfilm der blev nomineret til en Oscar i 2008

Jeg har ikke set mange polske film, men da "Katyn" blev nomineret til en Oscar i 2008, tænkte jeg, at det i hvert fald var en film, jeg ikke måtte gå glip af.

Under 2. verdenskrig delte Sovjetunionen og Tyskland Polen imellem sig. En del soldater kom i tyske fangelejre og andre kom i sovjettiske. "Katyn" handler om Stalins massemord på ca. 12.000 polske officerer, der blev dræbt og smidt i massegrave i 1940.

Mordene blev allerede opdaget under krigen af tyskerne, som straks forsøgte at bruge det som propaganda til tysk fordel, men efter krigen påstod Sovjetunionen, at det var tyskerne, som havde stået for massemordet, ligesom de havde dræbt jøderne i koncentrationslejrene. De gik så vidt som at dræbe og internere polakker som modsatte sig den udlægning af historien.

"Katyn" er en barsk film om et trist afsnit i vores historie. alligevel vil jeg anbefale den til alle historisk interesserede, for det er altid vigtigt at huske fortiden.

Materialer