Bogen var god - er filmen bedre?

27.08.21
Om en måneds tid er der Krimimesse, og efter et år med Corona-nedlukning bliver det så fedt at boltre sig i krimiens verden, når forfattere fra hele verden besøger Horsens. Hvis du ikke er den store læser, så der findes heldigvis også mange gode krimier, spændingsromaner og gysere, som er blevet filmatiserede. Dem kan du se et udvalg af her.

Fra virkelighedens verden

Undercover-agent for FBI, bankrøverier og Dublins Robin Hood. Det lyder som fantasi, men filmatiseringerne på denne liste har rod i virkelighedens verden.

Skriver Stephen King for lange bøger?

Stephen King er en af verdens bedst sælgende forfattere, og han skriver også virkelig godt. Men ind i mellem er bøgerne meget lange, og så er det fristende at snuppe filmen i stedet for.

Hvem elsker ikke en seriemorder?

Ingen af os har nok lyst til at møde en seriemorder i virkeligheden, men fiktionens verden er fuld af interessante seriemordere, og en del af dem er også blevet portrætteret på film.

I seng med mafiaen

Organiseret kriminalitet og mafiaen i særdeleshed har ligesom seriemordere været et yndet emne for forfattere. Det har således afledt en række fantastiske film, der kan være både brutale, spændende og gribende.

Langt væk fra

Måske læser du mest krimier fra Norden og Vesten, ligesom du mest ser film på dansk og engelsk samt evt. norsk og svensk? Så minder du om flertallet i Danmark. Men der findes masser af spændende historier fra Afrika, Asien og resten af verden. Filmatiseringerne her på listen er alle 'langt væk fra'.

De nordiske

Både vores norske, svenske og islandske naboer kan være med helt i toppen, når det drejer sig om krimier. Heldigvis er mange af filmatiseringerne også i top og udvikles i et godt nordisk samarbejde. Her finder du historier baseret på Jo Nesbø, Liza Marklund, Lars Kepler, Mari Jungstedt, Arnald Indridason og mange flere.

Danskerne kan også

Selvfølgelig har vi også mange dygtige krimi og spændingsforfattere i Danmark, som er blevet filmatiseret. Se lidt af dem her.

Når de døde rejser sig

Er du mere til gys og gru end krimi og spænding, så vil filmatiseringerne her på listen sikkert tiltale dig. Her møder du vampyrer, zombier, gale videnskabsmænd og uforklarlige hændelser med voldsomme følger.

Modvillige kriminelle

Gode mennesker kan også blive rodet ind i noget skidt. Filmatiseringerne her på listen handler om folk, der ikke begår forbrydelser af lyst, men af nød.

Fra Hollywood og Los Angeles

Ikke overraskende udspiller en række gode bøger sig i filmbyen over dem alle. Her finder du et lille udvalg af filmatiseringerne.

Kidnapning og forsvindinger

Hvem frygter ikke at komme hjem og opdage, at ens barn er forsvundet? Find forslag til filmatiseringer om både kidnapninger og forsvindinger.

Måske ikke helt baseret på en bog

Filmen "Psycho" er baseret på en bog, men har også været grundlag for en tv-serie. Mange af Stephen Kings bøger og film foregår i den fiktive by Castle Rock, og den er der også blevet lavet en tv-serie om. Filmene på denne liste er ikke direkte filmatiseringer, men de finder alle deres forlæg i bøgernes verden på en eller anden facon.