Mest sete film 2014

Året der gik på Filmstriben

06.01.15
Filmstriben er et supplement til de kommercielle filmtjenester og et alternativ, hvor der i højere grad er fokus på europæiske og smalle kvalitetsfilm, og det vil der komme meget mere af i 2015.

Filmstriben fortsatte i 2014 den positive udvikling. På trods af den stigende konkurrence fra andre steamingstjenester, f.eks. Netflix som pt. 29 % af alle husstande har tegnet abonnement på, ligger antal brugere og antal film set på Filmstriben stabilt på et fint niveau. 

Filmstriben er et supplement til de kommercielle tjenester, og adskiller sig især ved udvælgelsen af titlerne. De ca. 400 nye spille- og dokumentarfilm som er publiceret på Filmstriben i år, er udvalgt efter kriterier fastlagt i biblioteksloven om kvalitet, aktualitet og alsidighed med hovedvægt på danske film, europæiske film, smalle film og klassikere. Alt det bedste inden for alle genrer. Dermed er der naturligvis også et stort fravalg, men de titler kan så ses via de kommercielle kanaler.

Pr. 1. december 2014 var årets mest sete danske børnefilm ”Otto er et næsehorn” og ”Gummi T”, mens den franske film ”De urørlige” slås med den danske ”Marie Krøyer” om en førsteplads blandt voksenfilmene. Dokumentarfilmene "Kidd life" og "Bowling for Columbine" har været de mest populære dokumentarfilm i årets løb.

 

Materialer