De digitale cykler

22.07.19
Cykelrytter, mountainbiker eller bare almindelig cykelentusiast? Her er en palet af digitale tidsskrifter til lige præcis dig.

Forleden satte vi cyklister og golfspillere op imod hinanden på vores Facebook-side - og det endte med en overdreven sejr til cykel-entusiasterne. Måske er de hurtigere end golfspillerne, eller måske er der bare flere af dem, der har liket deres lokale bibliotek, det melder historien ikke noget om.

Men det fik mig til at kigge nærmere på, hvad der er af digitale tidsskrifter for folk med pedaler i blodet.

Som en, der hovedsageligt bruger sin tunge, gamle cykel på mindre afstande, er det en overraskende stor verden, der pludselig viser sin silhuet. For der findes mange magasiner om cykler, cykling og cyklister - og det er tydeligvis en hobby, der kan inddeles på mange måder. Og en hobby, som nydes over hele verden - via biblioteket kan du få magasiner på polsk, spansk og andre sprog. Men jeg har dog her begrænset mig til dem, der er på engelsk ud fra devisen om, at der er flest, som kan læse med der - og de, som tramper selv i søvne, skal nok kigge videre og finde de flere tidsskrifter, der ligger og venter på dem.

Det er hovedsageligt gennem RBdigital og PressReader, du kan låne digitale magasiner fra biblioteket, og det er dem, jeg har kigget på her. Der er også både ebøger og artikelbaser, som kan være interessante, men som sagt: jeg har begrænset mig. Se det som en indgang, hvor du selv kan finde mere brænde til din passion.

Herunder har jeg forsøgt at opdele de mest interessante tidsskrifter og markeret dem med ikoner, så du kan se, hvor du kan få fat i dem. Andetsteds på hjemmesiden kan du læse mere om RBdigital og PressReader.

Materialer