BiblioTech anbefaler: Lær at lave computerspil

Af Anonym (ikke efterprøvet)
16.05.17
I denne bog lærer du blandt andet hvad en Sprite er. Og psst.... det er ikke en sodavand i dette tilfælde.

Ved hjælp af denne bog, kan du lære at lave dit eget computerspil i Scratch. Forfatterne bag bogen, mener, at med al den teknologi som hver dag omringer os, så er det vigtigt at vi begynder at forstå, hvordan en computer tænker, og hvad det er der får en computer til at gøre som den gør. Jeg er enig, og vil derfor helt klart anbefale, både børn og voksne, at prøve kræfter med denne bog, og skabelsen af dit eget computerspil.

Lær at lave computerspil er en meget visuel bog, og det hænger nok lidt sammen med, at Scratch, som bogen omhandler, også bygger på det visuelle. Og så kommer vi heller ikke udenom, at vi mennesker, og specielt børn, er meget visuelle anlagt. Bogen gør det nemt at komme i gang med Scratch og det hele er forklaret i billeder med tilhørende kort, men forklarende tekst. Ind imellem de små opgaver, er der gode Tip bobler og sjove fakta. Gennem hele bogen følger vi CodeDog, som er med til at vise dig eksempler på sjove spil og guide dig igennem programmeringen af dit eget spil.

Bogen indeholder også nogle små tekniske afsnit, som nok egner sig mest til de større børn. Men hvis man som forældre godt kunne tænke sig at lege med produktionen af computerspil sammen med sine børn, kan man jo gennemgå disse tekniske afsnit sammen. I bogen lærer du lidt forskellige computerspils udtryk, så du får en bedre forståelse for spil, og programmeringen heraf. Eksempelvis kommer du til at lære hvad en Sprite er. Og som der står i indledningen, så kan jeg fortælle dig, at det ikke har noget med sodavand at gøre. 

Aldersmæssigt er bogen rettet mod børn og unge i alderen 7-14 år. Jeg er selv 28 år, og jeg har faktisk haft overraskende stor glæde af den. Voksne er jo inderst inde også bare små legebørn. Og det er netop leg, denne bog lægger op til. Det skal være sjovt at lære at kode. Vi skal alle starte et sted, og det er min erfaring, at når det føles lidt mere som en leg, så går tingene bare lidt nemmere.  

Generelt er bogen skrevet i et kortfattet, men forklarende sprog, som de fleste børn (og voksne) kan være med på. Til bogen tilhøre dette link http://codedog.dk/, som præsentere ekstra materiale til bogen. Her kan du prøve spillene som er forklaret i bogen og du kan finde Sprites og materiale som du kan bruge i Scratch til at lave dine spil.

God fornøjelse.

 

Tags
Materialer
Reservér
  • Bog

Lær at lave computerspil : lær at programmere ved at lave sjove spil i Scratch

Af Bo Kalvslund (2015)
Læs mere