Wild af Cheryl Strayed

Wild af Cheryl Strayed

10.11.14
En skildring af en vandretur gennem noget af USA’s mest storslåede – og farlige – natur og en kvinde der finder en stærkere udgave af sig selv. (citat fra Litteratursiden)

Jeg læser ikke ret mange biografier, men hørte denne omtalt i et fjernsynsprogram - jeg tror det var "Smagsdommerne". Der er allerede skrevet fine anmeldelser af bogen på Litteratursiden, og jeg kan ikke selv opfinde noget mere genialt at sige om den, så jeg tillader mig lige at plukke lidt citater fra Marit Haugaards meget gode anmeldelse:

Fakta: The Pacific Crest Trail strækker sig over 4285 km gennem Sierra Nevada og Cascade Range fra Mexico gennem staterne Californien, Oregon og Washington til den canadiske grænse. Cheryl valgte at gå 1800 km gennem Californien og Oregon på 100 dage.

Siden morens pludselige død fire år tidligere har hun været rodløs, søgende og selvdestruktiv. Det selvvalgte efternavn: Strayed = fare vild, flakke/strejfe om, komme på afveje passede rigtig godt til hende. I starten var jeg en smule irriteret, ”tag dig dog sammen, kvinde” greb jeg mig i at tænke. Men sorg kan jo være mange ting, og i løbet af bogen opdagede jeg, at Cheryls sorg havde mange facetter: vrede over at være svigtet og forladt af moren; irritation over at moren ville have et venindeforhold til hende og meget mere, men allermest vrede over aldrig at have fået lov til at gøre oprør mod moren. Dette opgør tager hun hen mod turens slutning, hvor hun helt alene i vildmarken råber og skriger og græder og synger – og kommer igennem til den anden side.

’Wild’ er ikke et litterært mesterværk, men alligevel en fin lille fortælling om hvordan man kan fare vild (både i naturen og i sig selv) og finde vejen tilbage til ruten. Den er heller ikke fri for at være morsom, når Cheryl skånselsløst afslører sin frygt, sine fejltagelser, sine fejlbedømmelser, fx da hun i starten af turen er sikker på mindst at blive voldtaget og myrdet af en der giver hende en lift (noget grej skal repareres, og hun må ind til den nærmeste by): Han rækker ned under bilsædet og siger: ”Nu skal jeg have min lille fredagshyggestund” (eller noget i den retning), læs selv hvad der videre sker.

Jeg er helt enig med Marit, - du kan læse den fulde anmeldelse på Litteratursiden, og overveje om det er en god bog at tage med på din næste vandretur :-)

Materialer