Videovold og hverdagssatire
Lyt til ugens podcast her (eksternt link)
Der var desværre ingen film i denne uge, så vi må nøjes med tegneserierne. De tager os til gengæld med tilbage til 80’ernes videovold, over Holger Danske til hverdagssatire.
I ”Videovold og 80'er snask” giver 11 tegnere hver deres bud på en historie med inspiration fra 1980'ernes såkaldte video-nasties, med deres blodige exploitation, overdrevne action, ninjavold og krigsfilm. De 11 fortællinger er meget forskellige, men flere dyrker metaplanet og leger med grænsen mellem mediet og virkeligheden, så karaktererne suges ind i videoerne, og videomonstrene trænger ud i virkeligheden og skaber ravage. ”Videovold og 80’er snask ” er en kærlig hyldest til VHS, videovold og de 1980'ere, hvor jeg også selv husker, hvordan vi lejede en movieboks, når der skulle hygges med film.
”Sukkerkranie” af Charles Burns er sidste del af trilogien om Doug, der i farvestrålende og intense drømme genoplever traumatiske oplevelser fra sin fortid. Performancekunstneren Doug tvinges til at tage ansvar for et liv, levet på løgne. Oplevelser fra fortiden rammer ham i drømme, og i et sted mellem virkelighed og et surrealistisk univers, må han forholde sig til og bearbejde det svigt, han tidligere har udsat mennesker i sin nærhed for. Lektøren kalder Charles Burns for en af tidens mest interessante tegneserieskabere, og beskriver trilogien – ”X'et ud”, ”Kuben” og ”Sukkerkranie” - som et moderne hovedværk.
”Holger” af Nicolai Hvidberg Jørgensen begynder i Kongsgården i år 800. Den unge Holger Danske skal til Frankerriget og fungere som en slags pant for en andens gæld. Det bliver en begivenhedsrig rejse, før Holger igen begiver han sig på den lange vej hjem til Danmark. Her finder han hvile, imens han våger over Danmark, klar til at tage kampen op, hvis det bliver nødvendigt. ”Holger” beskrives som en fantastisk tegneserie der både i tekst og illustrationer udgør et smukt og unikt kunstværk.
Striberne fra "Men er det sjovt" er tidligere publiceret på Gitte Skovs Instagram, men udkommer nu samlet i album-form. Vi følger tegnerens første forsøg på at få succes på SoMe. Al dialog foregår mellem forfatteren og hendes hund og handler overvejende om, hvad man som bladtegner kan tillade sig, om privilegieblindhed og om generationskløfter i humor. ”Men er det sjovt” er velfungerende satire, der både er underfundig, provokerende og tankevækkende. Gitte Skov skriver med stor selvironi, men er heller ikke bleg for at gå til stålet. Kombinationen er et kærkommet indspark i debatten om krænkelseskultur.
Hovedpersonen i ”De første sager” af Benoît Sokal er antihelten og anden Canardo. Canardo fusker og drikker sig igennem livet, altid på udkig efter en nem gevinst i en verden bestående af baggader, snuskede beværtninger og andre dyr (hunde, fugle, bjørne, rotter og så videre) af yderst tvivlsom karakter. De klassiske privatdetektiv-historier er således hensat til en dyreverden, der mimer det mest forråede gangstermiljø, man kan forestille sig. Beskrivelsen minder mig om Juan Diaz Canales serie om detektiven Blacksad, der ligeledes er befolket af dyr, så den kommer også på læselisten.