Undtagelsen af Christian Jungersen

Undtagelsen af Christian Jungersen

06.11.14
Forfatteren forener emnerne mobning på arbejdspladsen, folkedrabs-psykologi og ondskab, og er mindst lige så spændende som en krimi.

Anne-Lise, en 40-årig bibliotekar, bliver ansat ved Dansk Center for Information om Folkedrab. Hun er den sidst ansatte på kontoret, og kollegerne Iben og Malene kører et parløb, som udelukker Anne-Lise fra fællesskabet. Iben og Malene arbejder som forskere, og de har kendt hinanden siden studietiden. Som studerende boede de på kollegium sammen, og derfor kender de hinanden på godt og ondt, altså et rigtig godt og tæt venindeskab.

Romanen igennem eskalerer mobningen af Anne-Lise til groteske dimensioner, som indbefatter computerhacking, indbrud og sågar mord.

Iben og Malene arbejder med at skrive artikler om folkedrabs-psykologi (artiklerne er også trykt i romanen) og Christian Jungersen får malet nogle meget tydelige paralleller til kontordagligdagen. På den måde forener forfatteren emnerne mobning på arbejdspladsen, folkedrabs-psykologi og ondskab.

Der bliver begået vold og mord i denne roman, og Christian Jungersen formår at holde spændingen ved lige hele romanen igennem, så det er først på allersidste side, at gåden løses. Romanen er mere spændende end en krimi, og det undrer mig ikke at forfatteren fik "De gyldne laurbær" for romanen i 2005.

Materialer