Tanker om titler
Jeg har aldrig forventet at have stærke meninger om titler, må jeg indrømme. Og det på trods af, at jeg har et hjem fyldt med dem - og arbejder på et bibliotek, hvor der er endnu flere. De kigger på mig (og jeg på dem) fra bogrygge og forsider næsten døgnet rundt.
Men jeg havde ikke spekuleret over, hvor stor en rolle de kan spille, før jeg læste en lille, grøn bog ved navn "Tanker om titler". Det er en samling af korte samtaler - gerne en seks-syv spørgsmål - med forfattere, anmeldere og andre bogfolk, med navne som Peter H. Olesen, Jes Stein Pedersen, Maren Uthaug, Hanne-Vibeke Holst og Svend Åge Madsen drysset ud over indholdsfortegnelsen. Spørgsmålene kan være oplæg som "Hvad skal en titel gøre for at fange din opmærksomhed?", "Hvordan har du selv navngivet dine bøger?" og "Hvad er din yndlingsbogtitel?"
Og svarene er naturligvis lige så forskellige, som folkene bag. Svend Åge Madsen fortæller, hvordan "Syv Aldres Galskab" er den eneste af hans bøger, hvor titlen kom som det første, Jesper Wung-Sung giver de oprindelige titelforsøg, der (heldigvis) blev til "En anden gren", Charlotte Blay peger på de islandske forfattere som særligt gode til titler (som f.eks. "Kvinden ved 1000 grader" og "Fisk har ingen fødder") - det bliver et forunderlig kig under motorhjelmen, hvor man pludselig opdager, at det hele ikke bare er plot og beskrivelse og lange sætninger. Disse små bidder af tekst, nogle gange et enkelt ord, har stor betydning for både forfatter og læser. Og ja, nogle af dem bliver i høj grad en del af verden - alle ved, hvad en Kafkask proces er, og 1984 er ikke et årstal, man bruger til at snakke om de gode gamle dage.
"Tanker om titler" har fået mig til at kaste mere end ét blik på bogryggene omkring mig, mens jeg læste den. "Krigen med salamandrene" er en god titel, "Projekt evigt liv" er flad og kedelig (men den er skrevet af Wes Craven, så måske er indholdet mere spændende), "Vi har altid boet på slottet" sitrer elektrisk, fordi den er svær at placere, "Robopocalypse" er Hollywood-fjollet (men indholdet leverer noget meget godt på det løfte) og så videre og så videre. Og jeg tager mig selv i at knurre irriteret, når Stine Haynes i sin samtale kalder "So Long and Thanks for all the Fish" for et kapitel i Douglas Adams' Hitchhiker's Guide to the Galaxy ("Farvel - og tak for fisk", som den hedder på dansk, er ikke et kapitel, men den fjerde bog i trilogien "Håndbog for vakse galakse-blaffere"), eller når Jes Stein Pedersen antyder, at Orwell måske skulle have navngivet sin klassiker "Big Brother" i stedet for at give den "en titelaktualitet, som passer til vores tid" (hvilket føles som at sige, vi burde kalde "Iliaden" for Trojaden, fordi vi ikke længere kalder Troja for Ilion).
På den måde har "Tanker om titler" - selv om det er en let lille bog - fået mig til at tænke over ting, som jeg ærligt talt ikke bekymrede mig særligt meget om før. På den gode måde forstås - jeg får nu en ekstra fornøjelse ud af en god titel. Og det selv om "Tanker om titler" ærligt talt ikke er særligt inspirerende (men en god indholdsbeskrivelse).