Sus af Jonas T. Bengtsson

19.07.17
Nomineret til DRs romanpris 2018. Selv om hun både vil slå killingen ihjel og sælger hash til skolebørn, så har hun alligevel min sympati.

Jeg susede lige igennem denne lille letlæste roman om 19-årige Sus af Jonas T. Bengtsson. Sus er en vred ung kvinde som hver dag arbejder på at gøre sig selv hård, stærk og ufølsom. Hun bor alene i en lejlighed i blokken i Nordvest, hvor hun er vokset op. Hun tester hele tiden sig selv og øver sig i uden angst at udføre farlige kriminelle handlinger.  F.eks. vil hun stjæle den dyreste digitalvægt i Elgiganten, fordi hun gerne vil veje en hel del mere end de 41 kg som sidder på hendes radmagre krop lige nu. Hun lever af dåsemad, som hun indtager i næsten konstant rus af hash, og for at øge sin vægt tvinger hun sig selv til hver dag at drikke et par dl piskefløde. Sus går rundt med en jernstang i lommen og tester sit mod ved at udfordre og drille en flok muslimske indvandrerdrenge. Hun køber en kattekilling med den hensigt - og her bliver det næsten ubærligt, for en katteelsker som mig - at skære halsen over på den med en køkkenkniv.

Hensigten med al hendes ”gøren-sig-selv-stærk” både fysisk og psykisk er en forberedelse til at slå sin far ihjel. Han kommer snart ud af fængslet hvor han afsoner en dom for mord på Sus’ mor.

Det var et sus at læse denne fremragende roman. Jeg vil faktisk rigtig gerne læse mere om hvordan det går med Sus. En på én gang både sårbar og stærk ung kvinde, og så rummer hun en vrede så stor som Rundetårn. Hun er målrettet som en driplende fodboldspiller på vej mod målet og frygtløs som en astronaut på vej mod Mars. Der er sådan lidt Lisbeth Salander over hende, og selv om hun både vil slå killingen ihjel og sælger hash til skolebørn, så har hun alligevel min sympati.

Jeg håber på mere SUS fra Jonas T. Bengtssons hånd.

Materialer