StineStregen: "Jeg tegnede og skrev noter i vild- og sorgskab."

07.03.17
Vi har interviewet tegner og forfatter Stine Spedsbjerg om at gennemleve og tegne Kærestesorg.

Stine Spedsbjerg brød igennem som StineStregen – en selvbiografisk tegnet blog, der tog kegler selv hos folk, der aldrig havde skævet til en tegneserie før. Illustrationerne har ført hende omkring flere nomineringer til Pingprisen, et formandskab for Dansk Tegneserieråd og prisen som årets bladtegner. På bogfronten har de udsmykket en billedbog, hendes egen hæklebog og i 2016 bogen Kærestesorg med den unikke genrebetegnelse postkortdigte.

Interview

Det er Kærestesorg, hun fortæller om her i interviewet – en samling på 30 tegninger, der gennemgår eftervirkningerne af et forhold, der er gået i stykker.

1. Kan du starte med at præsentere Kærestesorg? Hvilken følelse håber du på, der sidder tilbage i læserens bryst efter sidste side?

Kærestesorg er en lille kronologisk dissektion af følelsen af kærestesorg. Hvis det ikke lyder fancy nok, så tjek undertitlen: Postkortdigte. Det er i virkeligheden bare et forsøg på at tegne følelsen af kærestesorg, fra indledende chok til afsluttende følelse af nyt håb, så komprimeret, som muligt. Jeg håber, folk læser den og føler sig set – og måske lidt håbefulde efter endt læsning.

2. Du er kendt som tegneserieskaber, men Kærestesorg rubricerer sig selv som "postkortdigte".  Hvordan har det været at flytte sin egne grænser og folks opfattelse af én - og har læserne reageret på det?

Jeg tror, mine faste læsere ser det meget som en naturlig forlængelse af det, jeg laver. Det med den banale hverdag, der alligevel er det overskyggende største i livet. Det med at tegne følelser, forhåbentlig på en måde hvor der er plads til, at man selv kan leve sig ind i dem.
Undertitlen ’postkortdigte’ handler om at klæde folk på til at læse bogen som en bog fuld af digte. At give hver tegning den tid og indlevelse, som man bør give et digt. For ligesom med digte, så kan man godt bare bladre bogen hurtigt igennem og sige ”ja ja, den var da fin, zzzz …” – men så har man misset historien.
Enkelte har læst den og sagt ”Jeg fik det DÅRLIGT undervejs!” og kigget meget bebrejdende på mig, så lidt har den måske alligevel overrasket, i forhold til mit sædvanlige feel good-felt.

LÆS OGSÅ: 5 hjerter til alle faser i forelskelsen

3. Jeg bliver jo nødt til at spørge - for man får fornemmelsen af arketypiske følelser i bogen: er det Stine, der optræder i Kærestesorg?

Jaaarh, jeg er så forudsigelig på den måde, ha ha. Det er baseret på egne utallige kærestesorger og det er mig i tegningerne, men jeg har vist dem til mange mennesker og sorteret fra, hvis nogen ikke var genkendelige for alle, der så dem. Jeg ville gerne ind til kernen af følelsen, mere end hvad der skete, så det netop blev så almengyldigt og banalt, som kærestesorg i sin natur er.

4. Det kunne være interessant at høre, hvordan bogen tog sin form? Førhen har du været klassisk fortællende i en blanding af tekst, tegninger og talebobler - hvordan havnede du på denne kombination af billede, titel og form?

Den har været fire år undervejs. Den har været på vej til at blive en graphic novel, en genfortælling af noget fra min blog (StineStregen), et langdigt, en billedbog … den har taget ufatteligt mange omveje. De fleste var blindgyder, fordi jeg fik fornemmelsen af, at det havde jeg allerede fortalt på min blog, og hvad var så pointen både for mig som fortæller og for folk, der skulle betale for det? Jeg ville gerne bruge papir som papir, og bogform til bogform. Det var nok derfor, det endte med en dissekering mere end en historie, og postkort fordi det var sådan VIRKELIG noget, kun papir kan. Så først røg alle forklarende tekster. Så alle talebobler. Så alle andre tekster. Så flere tegninger per side. Så alle tegnede talebobler. Først til sidst fik siderne/kortene titler. Jeg synes, det var en fin tanke, hvis man sendte dem til hinanden, men for at stå alene, krævede de lidt tekst i form af titler.

5. Formatet - en tegning med en titel - gør det nødvendigt at være mere lige på kornet end en normal tegneserie, hvor man kan bygge pointen op over længere tid. Hvordan opstod ideerne til de enkelte indlæg gerne? Kom billedet først - eller teksten, følelsen?

Processen var lidt rodet. Da jeg besluttede mig for et tema i stedet for en handling, var der enkelte tegninger, jeg har brugt før på bloggen, som jeg vidste, jeg ville bruge igen på en ny måde. Fordi de var vendepunkter i min egen sorgproces, og fordi folk havde reageret meget på dem. Derfra prøvede jeg at styre min proces lidt ved at læse op på de fem sorgfaser og så at lægge en masse idéer til tegninger og skitser i den rækkefølge. Jeg lavede verdens mest knusende playliste af hjertesmerte-musik og sank heeeelt ned i følelsen, mens jeg tegnede og skrev noter i vild- og sorgskab. Nøj, der var mange tegninger til sidst. Sammen med et stærkt team af feedbackere og en brutalt ærlig redaktør er den så blevet skærpet og skærpet, og så satte vi dem sammen til en mere … intuitiv rækkefølge.

6. Siden Kærestesorg er dit navn og dine tegninger dukket op på mange forskellige ting - billedbøger og hæklebøger, for nu at nævne et par stykker. Hvad skal vi forvente os af Stine Spedsbjerg fremover?

Det er sjovt, for jeg har arbejdet på 3 bøger over flere år, og så pludselig besluttede de 3 forlag, de skulle udkomme på, at udgive dem samtidig sidste forår. Dette forår udgiver jeg 2 billedbøger for de helt små, der forhåbentlig er starten på en længere serie. Jeg har søgt kulturstøtte til en længere grafisk roman og så prøver jeg lige så stille at løbe mine hverdagstegninger op igen. Jeg drømmer også om at få flere opgaver som bladtegner, men det er svært at sige, om det vil lykkes.

LÆS OGSå: Tegneserier

7. Til sidst er det altid hyggeligt med et par anbefalinger. Når nu folk har læst Kærestesorg, hvilke andre bøger synes du så, at de skal kaste sig over?

Lad os holde os til historie om ulykkelig kærlighed! Så skulle de læse Når jeg ikke er til stede, Min mor siger og måske endda novellesamlingen Mit første kys (jaaarh, jeg har lavet et af bidragene, men de andres er altså virkelig gode, også selvom forsiden er lidt blah) (mit bidrag handler også om mig selv).

Læse mere på StrictlyStine.com, på StineStrengens Twitter og StineStregens Facebook.

Materialer