Stalingrads engel af Torkild Thellefsen og Louise H.A. Trankjær

Stalingrads engel af Thellefsen & Trankjær

17.08.20
”Stalingrads engel” er ikke en almindelig spændingsroman, men det gør den ikke mindre læseværdig.

Michael Beck er lektor i historie ved Københavns Universitet. Her nyder han at fange de studerendes interesse med sine levende beskrivelser af 2. verdenskrig. Samtidig føler han sig dog lidt som en svindler, for han har jo ikke personligt oplevet krigens rædsler, og kan man så formidle dem korrekt?

Så Michael melder sig på en tur arrangeret af det ekstreme rejseselskab ’Autentiske Rejser’ for at opleve slaget ved Stalingrad. Over 14 dage kommer deltagerne helt tæt på soldaternes hverdag så realistisk som muligt. Men turen viser sig dog hurtigt, at blive mere autentisk end Michael havde forventet. 

Jeg begyndte egentlig at læse ”Stalingrads engel” uden at vide, hvad jeg kunne forvente mig, men jeg skal love for, at jeg hurtigt blev fanget ind. Louise H.A. Trankjær og Torkild Thellefsen har skrevet en helt unik roman, som på den ene side er rigtig spændende på en tjubang-agtig måde, samtidig med at den er eftertænksomt beskriver krig og soldaterliv i en etisk sammenhæng.

”Stalingrads engel” er ikke en almindelig spændingsroman, men den er bestemt læseværdig. Jeg var i hvert fald fængslet af fortællingen om historieprofessoren, der kommer tættere på den brutale virkelighed end forventet.

Materialer