Make Love not War
Foto af Natalie Dmay fra Pexels

Stærke bøger til børn og unge om krig og flugt

”Forestil dig, hvis du kan, at der var krig i dit land…” sådan lyder første side i den stærke billedbog ”På flugt” af Pimm van Hest.

Børnenes Danmarks indsamling er i gang og den støtter udsatte børn i Syrien, som står i en næsten uoverkommelig krise. Krig og flygtningekrisen afspejles også i børne- og ungdomslitteraturen og der udgives stadig flere bøger til alle aldre, som fortæller børnenes hjerteskærende, men ikke mindst vigtige historier.

Nedenfor har vi samlet en række fantastiske, men barske bøger til børn og unge om krig og flugt. Måske får det dig til at krympe tæerne, fordi vi hver dag ser så meget ulykkelighed i medierne og nogle gange vil vi måske ønske, at vi kunne blive i vores lille danske osteklokke og skærme os selv, og hvert fald vores børn, lidt endnu fra verdens krig og vold. Men bøgerne og de historier, de fortæller, fortjener at blive set, at blive hørt og læst. I nogle er der håb, i andre er der ikke.

Læs dem selv og læs dem højt, anbefal dem til andre og brug bøgerne når osteklokken revner og der opstår spørgsmål omkring, hvad det er der sker ude i verden eller hvordan er man flygtning.

De første bøger er for de mindste børn og de nederste er ungdomsbøger. Klik ind på den enkle bog, hvis du ønsker en alders anbefaling.