Sort sti af Åsa Larsson

Sort sti af Åsa Larsson

06.11.14
Gedigen svensk miljøkrimi om straf, soning og længsel.

En mand sidder på isen og fisker. Han har som de fleste andre fiskere en lille træhytte, som varmes op med en petroleumsovn. Manden luner sig og tager ind imellem en lille dram og et par øller. Mens han træder af på naturens vegne, er han så uheldig at hytten blæser væk, og han bliver nødt til at søge ly i et af de andre fiskerhuse. Her finder manden liget af en myrdet stivfrossen kvinde.

Sådan får Åsa Larsson sparket denne krimi i gang. Som i de tidligere udgivelser af Åsa Larsson er det juristen Rebecka Martinsson, som sammen med politikvinden Anna-Maria Mella, der står for opklaringen. Bag den blankpolerede forbryderoverflade skjuler sig økonomisk kriminaliet, stofmisbrug og et incestuøst adeligt søskendepar. Rebecka Martinsson, Anna-maria Mella og Svend-Erik Stålnacke er alle gennemgående personer i Åsa Larssons Kiruna-krimier. Det er krimier helt i den bedste velkendte svenske tradition. Her skruet et godt plot sammen, og der er dømt gedigen svensk miljøkrimi om straf, soning og længsel.

 

Materialer