Søde tand af Ian McEwan

Søde tand af Ian McEwan

10.11.14
Den kolde krig i 70'erne er den tidsmæssige ramme i romanen, og angsten for kommunisme får efterretningstjenesten i England til at sætte antikommunistiske forfattere på deres lønningsliste.

Selv om præstedatteren Serena Frome er vokset op i en tryg middelklassefamilie, kaster hun sig ud i et grænseoverskridende job som agent for MI5. Hun er en smuk, superintelligent og gæv pige med ben i næsen og en stærk interesse for litteratur. Selv om Serena sluger romaner som en alkoholiker drikker guldøl, insisterer hendes mor på at hun skal bruge sin særlige matematiske intelligens på at studere matematik på Cambridge University. Det er dog fortsat litteraturen, som Serenas interesser kredser om, og hun forelsker sig en ældre universitetslektor. Universitetslektoren roser Serenas boganmeldelser, men han har i virkeligheden en helt anden dagsorden. Det er hans intention at lokke Serena ind i et ansættelsesforhold i MI5.

Den kolde krig i 70'erne er den tidsmæssige ramme i romanen, og angsten for kommunisme får efterretningstjenesten i England til at sætte antikommunistiske forfattere på deres lønningsliste. Det bliver Serenas opgave at indrullere forfatteren Tom Haley. De forelsker i hinanden og det udvikler sig til et kompliceret maskespil mellem de to. Serenas forhold til sine kolleger og sin familie -  søsteren og forældrene - får også plads i denne roman, men det er i langt højere grad en meta-roman om engelsk litteratur. Der bliver nævnt og omtalt så mange verdenskendte forfattere at jeg ikke har tal på det. Her kommer bare nogle få af navnene: Jane Austen, Muriel Spark, Margaret Drabble, Iris Murdoch, William Golding, Solsjenitsyn, Günter Grass, J. G. Ballard, John Fowles, - ja jeg kunne blive ved og ved.

Materialer