Snebarnet af Eowwyn Ivey

Snebarnet af Eowwyn Ivey

01.04.15
Letlæst og fængslende fortælling

Året er 1920. Det midaldrende par, Mabel og Jack, har slået sig ned ved Wolverine River i Alaska for at skabe et nyt liv sammen. Det er aldrig lykkes dem at blive forældre, og sorgen har drevet dem fra det østlige USA til livet som nybyggere i Alaska. Men drømmen viser sig at være hårdt slid og ensomhed, indtil de møder familien Benson, som bliver en hjælp både praktisk og med deres smittende humør.

En nat da den første sne falder, bygger Mabel og Jack i kådhed en lille snepige. Da de næste morgen vågner, er snepigen væk, og det samme er dens vanter og sjal. Herefter begynder de at se en lille pige optræde i skovene omkring deres hus, og langsomt bliver hun en del af deres liv. Mabel er overbevist om, at snepigen er Guds svar på deres bønner, men Jack ved, at der er en mere håndgribelig grund til pigens tilstedeværelse.

"Snebarnet" er Eowyn Iveys debutroman. Hun blev inspireret til historien efter at have læste en genfortælling af det russiske eventyr "Snebarnet", og romanen har fået mange roser af anmelderne. Jeg var også betaget af historien, som både er magisk og brutal.

En letlæst og fængslende fortælling, som krydres med flotte skildringer af landskabet, dyrelivet og skovene.

Materialer