Skoven af Sarah Engell
Ask er en ung mand forelsket i Emma og med al sandsynlighed er det gensidigt. Vi dumper ned i deres tilværelse på sidste skoledag, hvor de udklædte og med rygsækken pakket med øl taler om den berusende tanke om at stikke af fra det hele. Væk fra den slagne vej, væk fra skole, væk fra venner – bare fade ud eller rettere ind i en anden verden.
Begge unge lever i familier, hvor noget er slået skævt. Siden Ask mistede sin mor har han begravet sin sorg og forsøgt at omgås sin forskerfar som også på sin vis har begravet sig – bare i et hemmeligt arbejde med planter og genmanipulation. Og her på sidste skoledag kan Ask ikke komme i kontakt med ham. Politiet søger også efter ham. I sær efter udgivelsen af en underlig video på youtube, som viser foruroligende glimt af den forskningsbase som faren og hans team arbejder på i skoven.
Da Emma forsvinder i selvsamme skov forsøger Ask og to venner at lokalisere hende, men opdager hurtigt, at der er noget helt galt med skoven. Det er som om skoven og dyrene deri holder øje med dem og noget tyder på, at skoven udvider sig hele tiden. Flere spor leder dem i retning af Emma, men de mister hele tiden orienteringen i en skov, der ånder dem (måske) olmt i nakken.
Naturen forandrer sig hastigt. Ask gør det gradvist. Og et uundgåeligt ”sammenstød” fornemmes tydeligt allerede fra bogens første halvdel.
"Skoven" er en bog, der rammer ned i bølgen af klimalitteratur, men på en fascinerende, fabulerende og særegen måde. En bog om naturens genkomst. Og en bog om, at naturen nulstiller og tager os tilbage til noget oprindeligt, og til et nyt udgangspunkt på naturens egne præmisser.
"Skoven" er en bog der efterlader dig med en stærk fornemmelse af, at vi alle er gjort af det samme, og at vi alle bør, må og skal passe på den biologiske verden omkring os. Alting hænger sammen.
Der er masser af mystik og god underholdning at hente i bogen, men samtidig også unedbrydeligt stof til eftertanke.
God tur i SKOVEN – du vil ikke være helt den samme når du kommer ud igen.