Forsiden til "Sjæleknuseren" af Sebastian Fitzek
Forsiden til "Sjæleknuseren" af Sebastian Fitzek

Sjæleknuseren af Sebastian Fitzek

13.11.14
Krybende psykologisk thriller

En serieforbryder har været på spil og har fanget tre kvinder, som alle efterfølgende er blevet fundet, fuldstændigt katatoniske. Forbryderen har fået tilnavnet Sjæleknuseren, fordi ofrene er fanget i deres eget sind, og desværre har politiet ingen spor efter, hvem det er.

Kort efter at det 3. offer er fundet, bliver en mand indlagt på Teufelsbergklinikken, et hospital for psykosomatiske lidelser. Caspar, som han kaldes, husker intet fra sin fortid. Men det ændrer sig under en endeløs nat.

Fitzek fortæller en utrolig uhyggelig historie uden egentlig at være hverken særlig blodig eller voldsom. Idéen om at blive fanget i sit sind beskrives utroligt ubehagelig, og jeg kom til at tænke på Anders Bodelsens ”Frysepunktet" - klik her for at se den -, hvor hovedpersonen ender i en kunstig koma, og han utilsigtet igen og igen drømmer den samme drøm.

Hvis du kan lide en psykologisk thriller, som kryber ind under huden og giver en lyst til at se sig over skulderen, så er ”Sjæleknuseren” et godt valg.

Materialer