Shuggie Bain af Douglas Stuart

19.08.21
Biografisk roman fra 80'ernes Glasgow

Shuggie vokser op i et trøstesløst fattigt arbejderkvarter i 80’ernes Glasgow. Kulminen er lukket, der er høj arbejdsløshed og stort forbrug af alkohol. Agnes, Shuggies mor, drikker sig helt ud i en fortvivlende fornedrelse. Hun er så langt ude, at hun ikke kan tage vare på sine tre børn. 

Alligevel elsker børnene deres smukke mor, og de gør alt hvad de kan for at hjælpe hende. Shuggie bliver groft mobbet i skolen, ikke mindst fordi han tydeligt er homoseksuel. Han vil hellere danse end spille fodbold. 
Beskrivelsen af kvarteret hvor Shuggie vokser op er ikke uden humor. Kvindernes indbyrdes forhold, forholdet mellem mænd og kvinder og børnenes verden er barsk, ja næsten grotesk læsning. Rørende og næsten ubegribelig er den loyalitet og kærlighed som Shuggie føler for sin mor.

Det er en medrivende, rystende og delvist selvbiografisk fortælling. Douglas Stuart var 10 år om at skrive romanen og fik 44 afslag fra forlagene, inden han til sidst fik han den udgivet. Straks vandt han Booker-prisen for sin debut, og flere dagbladsanmeldere ser klassikerpotentiale i ”Shuggie Bain”. 
 

Materialer