Sfærernes musik af Aske Munk-Jørgensen

Sfærernes musik af Aske Munk-Jørgensen

14.12.20
En smuk roman om at finde sig selv, og om livet og om kærligheden.

Mark Matthew Pont fødes i Quebec, Canada, hvor faren arbejder som skovhugger. Men tiderne er svære, og familien flytter til Alberta. Her vokser han op med en fordrukken og siden fraværende far, og en religiøs mor hvis utilfredshed med tilværelsen kvæler Marks barndom.

Mark vokser op med en evig tvivl om, hvorvidt han er god nok. Han tvivler på sine akademiske evner, og har svært ved at interagere i sociale sammenhænge. Samtidig hjemsøges han af morens tanker om synd og hendes bitre martyrium.

Vi følger Mark gennem tre nedslag i hans liv. I 1944, hvor han er pilot i Royal Canadian Air Force, møder vi ham om morgenen før et angreb. I 1942, hvor han underviser på universitetet i Edmonton, har dekanen indkaldt hele skolen til et møde. Og i 1935 hvor han studerer på samme universitet. De tre dage udgør hver især et skelsættende øjeblik i Marks liv. Et skæbnepunkt hvor livet ændres for altid.

Jeg var meget betaget af "Sfærernes musik". Beskrivelsen af Mark ramte mig lige i hjertet, og jeg følte i den grad med den unge mand, der ikke føler, han hører hjemme nogen steder. Selvom romanen fysisk kun er på 160 sider, så er fortællingen langt større og vil blive hos mig længe.

Aske Munk-Jørgensen har skrevet en smuk roman om at finde sig selv, livet og kærligheden, og jeg kan kun varmt anbefale den.

Uddrag fra ”Sfærernes musik”

”Hej Ponty,” råber Mort, da han passerer på sin klubcykel. Han slingrer en lille smule, da han vinker.

”Mort,” svarer Mark. Han smiler, bevidst om de sociale forpligtelser, der følger med, når en god kollega hilser på en.

Mark har aldrig kunnet opstille pålidelige regler for, hvor grænsen går mellem kollegaer, gode kollegaer og venner, og for en sikkerheds skyld runder han altid ned. Så Mort er en god kollega, også selvom han tit spørger Mark, om han ikke har lyst til at tage med ud at svømme eller tage en drink, når dagens undervisning er slut.

Formiddagssolen skinner fra en blå augusthimmel, og bierne summer i rødkløveren. Alligevel rynker Mark brynene, da han går videre. Ponty. Øgenavnet er venligt ment, har han efter nøje overvejelser konkluderet, men det udløser stadig ubehagelige associationer. (side 15)

Materialer