Seniorliv - en bogliste

14.02.19
Seniorliv i litteraturen

PRINT / PDF-liste

Backman, Fredrik: En mand der hedder Ove
People's Press 2013, 357 sider
Ove, en gnaven og regelfikseret gammel mand, har gjort det til sin opgave at kontrollere alt og alle i boligforeningen. Men bag Oves bitre fremtoning gemmer der sig en sørgmodig historie og efter tabet af sin kone har Ove på forskellig spidsfindig vis forsøgt selvmord. Men da en larmende iransk kvinde og hendes familie flytter ind ved siden af, rusker det liv i Oves rutiner og tristesse

Barnes, Julian: Citronbordet
Tiderne Skifter, 2006. - 241 sider 
Noveller som med mange undertoner af varme og humor fortæller om alderdommens ankomst og de livsløgne en række mennesker har levet på.

Barnes, Julian: Når noget slutter
Tiderne skifter 2011 – 167 sider
Den midaldrende Tony arver en dagbog, som blev skrevet for 40 år siden af vennen Adrian, der begik selvmord. Mens Tony venter på at modtage arven, hvirvles hans tanker ind i fortiden, og kendsgerningerne, som han måske slet ikke husker så præcist, begynder at rumstere

Constantine, Barbara: Og så kom Paulette
Arvids 2014, 237 sider
Ferdinand på 70 år bor alene på en stor gård. Men tilfældigheder gør, at gården pludselig bliver beboet af mange forskellige mennesker i denne varme fortælling om solidaritet i et aldersintegreret bofællesskab

Frobenius, Nikolaj: Så højt var du elsket
Tiderne Skifter 2013, 307 sider
Bogen beskriver et far-søn forhold i de sidste faser af farens liv med sygdom og begges reflektioner over livet

García Márquez, Gabriel: Erindring om mine bedrøvelige ludere
Samleren, 2005. - 99 sider 
Fortælleren fylder 90 år og køber sig en nat med en ung jomfru. Han er enspænder og har aldrig følt kærlighed, kun lyst, så hans forbrug af ludere har været stort. Denne gang overrumples han imidlertid af ægte kærlighed...

Groen, Hendrik: Forsøg på at få noget ud af livet: 83 1/4 årige Hendrik Groens hemmelige dagbog
People's Press 2017, 345 sider
Gennem en dagbog med en god portion humor og sarkasme følges Hendrik Groen i præcis et år med op- og nedture på et plejehjem i Amsterdam i Holland

Haruf, Kent: Vores sjæle om natten
Rosinante 2016 – 186 sider
Den 70-årige Addie Moore bor alene og har svært ved at falde i søvn. En aften i maj aflægger hun sin nabo, enkemanden Louis, et uventet besøg. Dagen efter pakker Louis sin pyjamas og tandbørste

Ingelman-Sundberg, Catharina: Med fusk i fejemøjet
People'sPress 2018, 415 sider
Märtha, og hendes pensionistvenner, begår et storstilet bankkup fordi de vil skabe en vintageby, et oldekollerup, for ældre mennesker. Men pengene rækker ikke til ambitionerne, så de får idéen at stjæle fra bl.a. finanshajer. Men det bliver med livet som indsat

Ingelman-Sundberg, Catharina: Med kup og kaffelikør
People'sPress 2014, 380 sider
Fem beboere på et plejehjem udtænker en plan for et storstilet kunsttyveri, der kan forsøde tilværelsen eller sende dem en tur i fængsel, men ikke meget går som planlagt

Ingelman-Sundberg, Catharina: Med rov i rollatoren
People'sPress 2016, 347 sider
Efter flere røverier med forviklinger, flytter fem seniorer ind i en villa og skal beslutte hvordan pengene bedst kan bruges for at forsøde de svenske pensionisters tilværelse i en tid med nedskæringer. Det skaber dog problemer at flytte ind ved siden af en Hades Engles rockerborg

Jonasson, Jonas: Den hundredårige der sprang ud ad vinduet og forsvandt
Modtryk 2010, 371 sider
Skrøne og humoristisk fortælling om den åndsfriske Allan Karlsson flygter på sin 100 års fødselsdag fra sit plejehjem ud i den svenske provins, hvor eventyr, sære eksistenser, kriminelle typer og dramatiske begivenheder venter

Jonasson, Jonas: Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget
Modtryk 2018, 374 sider
På Allan Karlssons 101 års fødselsdag svæver han i luftballon ud mod nye personlige og grænseoverskridende eventyr sammen med vennen Julius. Verdensfreden kommer i spil og snart går den vilde uranjagt

Mankell, Henning: Svenske gummistøvler
Gyldendal 2016 – 388 sider
Den pensionerede læge Fredrik Welin bor på en ø i skærgården og må tage sit liv op til revision, da hans hus brænder ned til grunden. Alt synes fortabt, indtil den dag to kvinder træder ind i hans liv: hans datter og journalisten Lisa Modin

Munksgaard, Torben: Johns saga
Lindhardt og Ringhof 2018, 181 sider
75-årige John ser tilbage over et liv med konen Vera og tre børn. Den ene søn afbrød kontakten for mange år siden. Da Vera går bort, sætter John sig for at finde sønnen

Nesser, Håkan: De venstrehåndedes forening
Modtryk 2018, 461 sider
Krimi. Marten og Rejmus er lidt outsidere i skolen, men beslutter at danne en hemmelig klub af venstrehåndede, der langsomt udvides til en kvartet. Efter 20 år mødes de til en slags genforening, der ender i mordbrand. Pensionerede Van Veeteren inddrages og får hjælp af svenske Gunnar Barbarotti

Starnone, Domenico: Drilleri
Grif 2018, 211 sider
En underfundig roman om den 75-årige kunstner Daniele og hans livlige og gammelkloge 4-årige barnebarn Mario, der skal passes et par dage, mens hans forældre er bortrejst

Sørensen, Knud: Inden så længe
Gyldendal 2018, 56 sider
Digte om det at blive ældre og mærke de konsekvenser det medfører. Herunder manglende koncentration, færre kræfter og en dagligdag der indimellem præges af rutiner. Men også om den eftertænksomhed der gør sig gældende efter et langt levet liv

Theorin, Johan: Skumringstimen
Lindhardt og Ringhof 2008, 413 sider
I begyndelsen af 1970'erne forsvinder en lille dreng sporløst på Øland. Hans mor, der aldrig har fået bearbejdet sin sorg, vender 20 år senere tilbage for at forfølge nye spor, og nu hører hun for første gang om en sagnomspunden spøgelsesfigur, der i svundne tider skabte skræk over hele øen

Thorup, Kirsten: Ingenmandsland
Gyldendal, 2004. - 185 sider 
Den 94-årige Carl Sørensen er anbragt på plejehjem, hvor kombinationen af demens og fremmede omgivelser kaster et klaustrofobisk skær over hans situation og de erindringer der tumler gennem hans hoved.

Vinn Nielsen, Bent: Et liv i almindelighed
Gyldendal, 2010. - 210 sider 
Hovedpersonen Skat Enevoldsen, som er født i 1903, ser tilbage på sit liv, sorger og glæder med familie og arbejde i provinsen. Roman afspejler samtidig forhold om begrebet alderdom og det 20. århundredes udvikling.

Zadorian, Michael: En sidste ferie
HarperCollins Nordic 2017 - 268 sider
Livsbekræftende roman om et ældre ægtepars sidste ferietur i autocamper. Hun er uhelbredelig syg af cancer, og han er ramt af Alzheimers. Det er en ferietur, hvor ægteparret kæder fortid og nutid sammen med refleksioner og gamle lysbilleder

Østby, Anne Ch.: Et stykke af lykke
Memoris 2018 - 315 sider
De fire 66-årige veninder har ikke tilbragt meget tid sammen siden gymnasiet, men får en invitation fra Kat om at tilbringe deres otium på Fiji. Sammen nyder de tilværelsen, men alt er ikke ren fryd

Aakeson, Kim Fupz: Bådens navn
Gyldendal 2018, 242 sider
Susse er ikke helt tilfreds med sit ægteskab med Mogens. Han køber en båd og drukner ved en ulykke. Susse begynder at drikke hver dag og smider Mogens' ting ud

Filer
Materialer