Forsider af science fiction romaner

Science fiction - fremtiden er over os

18.01.20
I mange år har science fiction i Danmark været en lidt ugleset genre, som er blevet forbundet med triviallitteratur. Heldigvis er trenden ved at vende, og der udkommer mere science fiction på dansk. Jeg vil her prøve at se lidt nærmere på de senere års udgivelser og forhåbentlig vise, hvilken bred og interessant genre science fiction er.

Science Fiction Cirklen

Når vi taler science fiction i Danmark, kommer vi ikke uden om Science Fiction Cirklen, som er Danmarks ældste og største forening, der beskæftiger sig med hele science fiction genren. Foreningen står bag en lang række udgivelser af både danske og udenlandsk science fiction og både skønlitterære og faglitterære udgivelser.

Et af deres flagskibe er antologi-serien ”Under Overfladen”, der er udkommet siden 2007. Hvert bind indeholder nyskrevne danske noveller, og giver således et øjebliksbillede af den danske science fiction scene. Serien giver stemme til både nye og garvede forfattere, og er ikke begrænset til kun den helt traditionelle opfattelse af science fiction. Nyeste bind i serien hedder ”Sandsynlighedskrydstogt” og indeholder noveller om rumdrager, tidsrejsemanualer, klimaforandringer og meget mere.

Gennem årene har Science Fiction Cirklen også udgivet en række romaner og novellesamlinger af både danske og udenlandske science fiction forfattere. Ligesom de står bag genudgivelsen af en lang række ældre science fiction værker.

Kigger vi på foreningens bagkatalog, er den et rent overflødighedshorn af spændende udgivelser, og måske særligt hvis man er interesseret i dansk science fiction. Over årene er bl.a. Lars Ahn, A. Silvestri, Nikolaj Johansen, Gudrun Østergård og Manfred Christiansen blevet udgivet hos Science Fiction Cirklen. Og går vi tilbage i tiden finder vi genudgivelser af bl.a. Niels E. Nielsen, Niels Meyn og Valdemar Hanøl.

I 2019 har Science Fiction Cirklen udover ”Under overfladen 14” udgivet de to nye danske romaner ”Længslernes nat” af Lilli Lund Christensen, hvor jorden bliver angrebet af terrorister, som har opfundet et dødsensfarligt våben der forårsager jordskælv og radioaktivitet, og gør jorden ubeboelig. Nogle mennesker reddes dog og flytter til Månen.  Samt ”Kimana Magars sidste sang” af Karen Skovmand, der udspiller sig i 2067. Her lever de unge i en digital spilverden i kuppelbyen Lilypond, men pigen Mila dør i et spil, og hendes tvillingebror, Kimana, sætter sig for at undersøge hendes død.

Derudover er det blevet til et par nyoversættelser, bl.a. "Tidstrance", en antologi der præsenterer afrofuturistisk science fiction samt novellesamlingen ”Technarion” af Sean McMullen. Australske McMullen har skrevet over 70 noveller og 17 romaner, og har modtaget et hav af priser, men er først med Science Fiction Cirklens udgivelse blevet oversat til dansk.

Endelig har foreningen også genudgivet en række ældre udgivelser: Niels E. Nielsens roman fra 1955 ”Kundskabens træ”; H.G. Wells ”Dr. Moreaus Ø” (1896), Bruno H. Bürgel ”Stjernen fra Afrika” (1920) og antologien ”Fra utopi til dystopi - Da science fiction blev moderne 1”.

Andre danske forlag

Men det er naturligvis ikke kun Science Fiction Cirklen, der udgiver science fiction på dansk. Et nyere forlag som Dreamlitt har også fokus på genren, her dog hovedsageligt på oversatte bøger. Det er bl.a. Dreamlitt, der udgav Andy Weirs roman ”The Martian”, der i 2015 blev filmatiseret af Ridley Scott med Matt Damon i hovedrollen. Ligesom forlaget har udgivet bøger af Brandon Sanderson, George R. R. Martin og ikke mindst Hugh Howeys trilogi ”Blår”, ”Skift” og ”Støv”, hvor Ridley Scott efter sigende har købt filmrettighederne.

Lidt dansk science fiction udgiver forlaget dog også. Bl.a. Linette Harpsøes ”Exilium”-serie, hvor tredje bind ”Ingenmandsland” udkom i 2018, om pigen Fry der lever i et Danmark overtaget af 'noget dødeligt'.

På forlaget Rosinante, som nu er lagt under Gyldendal, udkom i 2018 Jeff VanderMeers ”Southern Reach”-trilogi. Bøgerne handler om det mystiske område X, som forskerne kæmper for at finde ud af, hvad er. Første bind ”Udslettelse” er filmatiseret af Alex Garland med bl.a. Nathalie Portman og Jennifer Jason Leigh på rollelisten.

Klimafiktion

I 2019 gav den prisbelønnede forfatter Ian McEwan romanen ”Maskiner som mig” om Adam, ét af de første kunstige mennesker, der kommer til salg i 1980'ernes England. Ian McEwan har bl.a. også skrevet romanen ”Solar”, der kom på dansk i 2010, og omhandler klimaændringer. Og klimaændringer er noget af det, der i den grad har fundet vej ind i science fiction genren i de senere år. Bibliotekerne har endda opfundet et begreb for det: Klimafiktion, og bøger under det begreb er blandt andet novellesamlingen ”Ord har hærget” af Gudrun Østergaard (2019); ”Knogleurene” af David Mitchell (2019) hvor vi følger pigen Holly Sykes i årene 1984 til 2043, hvor jorden plaget af klimaforandringer; ”Blå” af Maja Lunde (2018) hvor Europa lider under voldsom tørke, og ”Den afskyelige” af Charlotte Weitze (2016), om et ungt par der flytter på landet for at blive co2-neutrale og selvforsynende, men spørgsmålet er hvor langt mennesket vil gå for at redde sig selv eller verden.

Der er naturligvis skrevet mange flere bøger med fokus på klima og miljø, og det er heller ikke et helt nyt emne indenfor science fiction. Forfatteren Niels E. Nielsen skrev allerede tilbage i 1970’erne om klimaændringer og deres konsekvenser, bl.a. i ”Skyggen fra Sirius” (1975) og ”Akerons porte” (1976).

Når andre skriver science fiction

En række danske forfattere, som ikke normalt skriver science fiction, har skrevet bøger mere eller mindre bevidst indenfor genren. Eksempler på det er bl.a. Olga Ravns ”De ansatte” om et rumskib hvor besætningen består af mennesker og menneskelignende ansatte. Romanen er udgivet på Gyldendal, som kalder den for en arbejdspladsroman fra det 22. århundrede.

Et andet eksempel er Kasper Hoff, som i 2017 udgav romanen ”Rygtet om hendes død” på Modtryk. Romanen handler om hjerneforskeren Beate Nielsen, der lider af en uhelbredelig kræftsygdom. Hun genskaber sin hjerne digitalt inden sin død, og "lever" videre i en urne med en højttaler.

Det sidste eksempel er tegneserien ”Reservat” af Dennis Gade Kofod. Kofod er uddannet fra Forfatterskolen i 2004 og har modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2014. Han har skrevet en række romaner om mænd, men i 2019 udgav han i samarbejde med illustrator Emil Friis Ernst ”Reservat”, hvor en klimakatastrofe har fået verdenshavene til at stige, så menneskene nu bor i reservater.

Endelig findes der også forfattere, som frabeder sig at få betegnelsen science fiction på deres bøger. Til dem hører bl.a. den prisvindende canadiske forfatter Margaret Atwood, der udover ”Tjenerindens fortælling” (1985), der i 2017 blev en tv-serie, også har skrevet MaddAddam-trilogien, der udspiller sig i en alternativ fremtid med et højteknologisk, men afstumpet teknokratisk samfund, hvor klimaforandringer har udryddet flere plante- og dyrearter og forandret fødevareproduktionen markant.

Hård science fiction og space opera

Personligt holder jeg nu også af både 'hård science fiction' og 'space opera', så jeg vil slutte af med et par af dem. Et dansk eksempel er "Exnihilo" udgivet af pseudonymet Publius Enigma på forlaget Valeta i 2019. Historien udspiller sig i det 22. århundrede. Isaac og Maryon er astronauter ombord på rumskibet "Discover IV". Deres forbudte kærlighed resulterer i, at Maryon vil nedfryses sammen med Isaac, da han får konstateret fremskridende leukæmi. Ca. 100 år senere bliver de fundet men kun Maryon overlever.

Allen M. Steeles "Coyote" fra Dreamlitt tegner også lovende. Her søsættes i en ikke så fjern fremtid et gigantisk rumprojekt, der har til formål at kolonisere en ny planet, Coyote, men det er ikke kun den nye planets flora og fauna, der kan udgøre en fare. Allerede inden afgang ulmer oprøret, og rejsen bliver slet ikke som forventet. 

Og sluttelig skal Ernest Clines to romaner "Armada - spillet om jorden" samt "Ready player one" fra forlaget Tellerup også fremhæves. Sidstnævnte er blevet filmatiseret af Steven Spielberg i 2018, hvor den vandt en Saturn Award for bedste science fiction film.

 

 

Materialer