Robotterne kommer for at dræbe os - eller elske os!

Robotterne er overalt for tiden. Fremtidige krigsmaskiner, hjælpemidler til plejeindustrien og mere virtuelt som "kunstige intelligenser", der genererer tekst og billeder ved at gylpe alt det op, de har indtaget. Nogle gange kan det godt føles, som om vi lever i en science fiction-verden.

Science fiction er selvfølgelig mange ting, men hvis man beder folk om at beskrive det, er der et svar, som dukker op igen og igen: "Sådan noget med robotter og rumskibe!" Det svarer naturligvis til at sige, at "Mennesker er sådan nogle med to ben" - det er korrekt noget af tiden, men samtidig er det alt for bredt og alt for snævert. Så for at gå de fordomme lidt i bedene kunne det være sjovt at kigge på genrens forhold til robotterne - hvis vi virkelig lever i en scifi-verden, hvad skal vi så forvente os?

Svarene er mange og meget forskellige, for science fiction er andet og mere end de onde robottter, folk måske er vokset op med.

Men indrømmet: de onde robotter er der også.

DE ONDE ROBOTTER

Tag for eksempel Daniel H. Wilsons "Robopocalypse". Den titel står, som man siger, "inde for, hvad den handler om, og den er ikke bange for at blive grinet af". Den har endda undertitlen "Krigen mod robotterne" - og det er lige præcis, hvad det handler om.

Historien fortælles som et tilbageblik igennem en række vidnesbyrd, der er blevet samlet sammen under krigen robotter og mennesker imellem. Det starter, da en forsker skaber den kunstige intelligens Archos, mens krigen begynder i det små - en robot overfalder en medarbejder, der sælger frossen yoghurt. Derfra går det slag i slag - bogstaveligt talt, for menneskeheden kæmper bravt imod deres selvskabte fjende.

"Robopocalypse" er science fiction til dig, der gerne vil have en historie med gang i den - og måske lidt eksplosioner.

DE MERE KOMPLEKSE ROBOTTER

Men ikke alle robotter er bare onde. I Douglas Adams' humoristiske mesterværk "Håndbog for vakse galakseblaffere" møder vi f.eks. androiden Marvin, der gentagne gange formår at redde dage, fordi han er deprimeret og paranoid.

Men de mest kendte androider - i betydningen kunstige mennesker - er nok replikanterne fra "Blade Runner". De er syntetiske mennesker, der er skabt til at være slaver - og hovedpersonen Deckard arbejder med at jagte de replikanter, som forsøger at undslippe den skæbne. Her er der mere eftertænksomhed i behandlingen af androiderne, og de er ikke blot onde, gode eller viljeløse; de er, ligesom deres skabere, komplekse.

"Blade Runner" er baseret på Philip K. Dicks klassiker "Drømmer androider om elektriske får?"

ROBOTTER TIL AT HOLDE AF

Robotter behøver ikke ligne mennesker - i virkeligheden gør de det faktisk sjældent. I industrien er de store og klodsede, mens man i plejefagene bygger dem små og nuttede. Og det er helt klart den sidste del af spektret, der er udgangspunktet for Gurli Marie Kløvedals debutroman, "Hundehjerte".

Her forsker Elin Arenfelt i relationen mellem dyr og mennesker, og ikke overraskende kommer hun til den konklusion, at man nok burde have en hund. Derfor bliver hun også sat til at deltage i arbejdet med en robothund, der skal være så livagtig som muligt - og Elin, der ikke er god til mennesker, kommer snart til at føle sandheden af sin egen konklusion. "Hundehjerte" er både rørende og tankevækkende roman, som foregår, lige efter præsident Trump er død - og afslører, at science fiction ikke behøver handle om hverken vores fremtid eller onde robotter.

ROBOTTER MED EKSISTENTIELLE PROBLEMER

De senere år har robotterne sneget sig ind i områder af litteraturen, hvor man ellers ikke ville have forventet af møde dem. I takt med, at de er blevet en del af folks almindelige liv, er flere forfattere begyndt at spørge sig selv, hvad sådanne kunstige mennesker egentlig betyder - både for os og dem. Det er blevet til dybe psykologiske portrætter.

Kazuo Ishiguro er mest kendt for romaner som "Resten af dagen" og "Vi forældreløse". I "Klara og solen" fortæller han sin historie gennem en KV - en Kunstig Ven ved navn Klara. Hun er en ældre model, men alligevel er det hende, det syge barn Josie vælger som sin kompagnon. Titlen hentyder til, at Klara er soldreven - og hun har sit helt eget unikke syn på verden og mennesker, som er romanens drivkraft.

Et andet kunstigt menneske er hovedpersonen i Ian McEwans roman "Maskiner som mig". Han hedder Adam og er et af de første af sin slags - i et anderledes England i 1980'erne. Men snart udvikler han sig ud over, hvad der var forventningerne; han begynder at have følelser, han forelsker sig, han begynder sågar at skrive digte. Men da han tager del i menneskenes følelsesliv, bliver han også meget hurtigt en del af deres problemer, og historien cirkler om et trekantsdrama mellem mennesker og androide.

FLERE ROBOTTER

Robotterne er overalt, både i litteraturen og virkeligheden, så herunder har jeg samlet lidt flere bøger om robotter, androider og andre kunstige mennesker. Det er både fremtiden og fortiden.