Politisk roman af Lone Aburas

Politisk roman af Lone Aburas

10.11.14
Humor og tyk sarkasme går hånd i hånd i Lone Aburas nye roman.

Robert og Rebecca er sammen med deres børn fra tidligere ægteskaber flyttet sammen. Robert er tandlæge og Rebecca underviser i geografi på det lokale 

Bogens forside
VUC. Robert er en mand med hjertet på rette sted, og han vil gerne aktivt gøre noget for at hjælpe de stakkels afviste flygtninge, der befinder sig her i landet. Uden at få grønt lys fra Rebecca inviterer han Amir til at bo illegalt i lejligheden.

Samtidig ulmer konflikterne mellem de store børn og deres forældre. Roberts datter bliver indlagt med på et psykiatrisk hospital med anorexi og Rebecca kæmper for at få kontakt til sin afvisende søn Oskar.

Hele denne nutidige familiehistorie bliver fortalt af Rebecca, som holder hele sit og familiens liv ud i strakt arm. Hun er ironisk, ja ligefrem ond i sin beskrivelse af familiens hovedpersoner, og hun har heller ikke fem flade ører til overs for de elever hun skal undervise. Der er dog en lillebitte revne i Rebeccas kyniske og uempatiske overflade, og den revne handler om sønnen Oskar. Det er dejligt at Lone Aburas trods alt har ladet Rebecca have denne lille "brist" midt i de dominerende usympatiske, selvoptagede og onde karaktertræk.

"Politisk roman" er en letlæst humoristisk samtidshistorie, som stiller skarpt på den velmenende danske middelklasse. Mange gange undervejs grinede jeg højt både i chok og forargelse :-) . Her kommer et godt karakteristisk eksempel på Lone Aburas-humor: "Jeg kunne have valgt at leve alene. I stedet mødte jeg Robert. Det var under en rodbehandling". "En hjemløs har besluttet sig for at dø ved indgangen til Lidl". "Den hjemløse ligger stadig livløs og gennemblødt af regn, da jeg sætter mig ind i bilen og kører ud fra parkeringspladsen"

Materialer