Pippa Lees mange liv af Rebecca Miller

Pippa Lees mange liv af Rebecca Miller

30.10.14
Chick lit. med en 50årig hovedperson. Morsom underholdning på højt plan.

Pippa (50) er gift med den driftige forlægger Herb (80). De har levet et solidt solbeskinnet amerikansk overklasseliv i New York, men er nu flyttet til Merigold Village - et paradis for pensionister - på grund af Herbs fremskredne alder. Det er i sandhed en alt for tidlig pensionering for Pippa, og derfor er det meget naturligt at Pippa tager sit liv op til revision.

Det bliver en morsom og vidtfavnende tour de force gennem Pippas opskiftelige liv lige fra barndommen i præstegården, med en uhyggeligt omklamrende mor, til vred teenager og misbruger. Sproget er hurtigt, letløbende og morsomt, og faktisk synes jeg at "Pippa Lees mange liv" er en oplagt videreudvikling af chick-lit.- genren. Nu er de 30-årige storbypiger blevet 20 år ældre, og hva' sker der så?

Rebecca Miller er datter af Arthur Miller, og hun har en broget karriere bag sig inden for filmbranchen. Romanen er filmatiseret med Winona Ryder, Julianne Moore, Keanu Reeves og Robin Wright Penn i hovedrollerne. Jeg har ikke set filmen, men det er dejligt at have den oplevelse til gode.

Materialer