Pigen, de sendte tilbage af Donatella di Pietrantonius

03.10.19
Italiensk familiedrama med sprogligt overskud

En 13-årig pige vokser op hos en velstående plejefamilie. Pludselig en sommerdag bliver hun uden forklaring fjernet fra sin familie i byen og kørt ud på landet for at bo hos sine fattige biologiske forældre. Hun skal finde sig til rette i en stor italiensk familie med mange børn i en lillebitte lejlighed. Det priviligerede liv som enebarn i en rig familie bliver brutalt skiftet ud med hårdt arbejde, en gennemtisset deleseng og et lillebitte soveværelse hvor alle børnene sover sammen både de store og de små. 

Det værste for pigen er de manglende forklaringer. Hun forestiller sig at plejemoderen må være blevet meget syg, men får ingen reel forklaring. Det lykkes for pigen at skrive et brev til den kvinde, som hun i 13 år troede var hendes mor. I brevet fortæller hun om livet i familien, - særligt om at dele seng med lillesøsteren, som hver nat tisser i sengen. Uden forklaring sender plejemoderen en køjeseng og et gummilagen. Det er en kold, praktisk hjælp. - stadig uden forklaring og omsorg.

At være uønsket, at føle sig afvist af to mødre sætter dybe spor hos l’Arminuta, som pigen bliver kaldt i familien. L’Arminuta er den italienske titel på romanen, og betyder pigen, de sendte tilbage. Sproget i romanen er poetisk og billedrigt. ”Hver eneste aften tilbød hun mig sin fod som hovedpude. Og det var alt hvad jeg havde i dette mørkehav af åndedrag”. Selv om det er en barsk historie om svigt og omsorgssvigt, er der også lyspunkter. Forholdet til kvikke lillesøster Adriana er en positiv modvægt til de biologiske forældres kulde og vold.

Romanen er bevægende læsning i et italiensk univers. Hvis du var vild med Elena Ferrantes Napoli-trilogi, og elskede Elsa Morantes univers, så kan du roligt glæde dig til ”Pigen, der sendte tilbage”.

Materialer