Over mit lig af Mikkel Birkegaard

Over mit lig af Mikkel Birkegaard

10.11.14
Blodig, men velskrevet thriller

Frank Føns er forfatter med speciale i at skrive thrillers fyldt med tortur, død og lemlæstelse. Få dage før hans nye roman ”I det røde felt” udkommer, bliver han ringet op af Verner, som plejer at hjælpe med researchen indenfor politiarbejdet. Verner fortæller, at der er sket et mord Gilleleje - et mord der er udført præcist som beskrevet i Franks endnu ikke udgivne roman.

Det bliver starten på et mareridt for Frank. Kort efter bliver endnu et mord kopieret fra en anden af hans bøger og snart efter endnu et. Frank er rodet så meget ind i historien, at han ikke kan gå til politiet, og så modtager han en bog med et billede af sin datter …

”Over mit lig” er ikke en roman for sarte sjæle. Mikkel Birkegaard lægger ikke fingrene imellem i sine beskrivelser af de bestialske mord, der dels begås i Franks bøger og dels i virkeligheden. Men hvis du ikke lader dig afskrække af blodet, så er ”Over mit lig” en både velskrevet og spændende læseoplevelse.

Materialer