Os af David Nicholls

18.10.17
Engelsk humor når det er allerbedst. Douglas fortæller tørt og med stor selvindsigt historien om sit ægteskab med Connie og livet med sønnen Albie

En nørdet biokemiker, Douglas - og en sprudlende kunstner, Connie - forelsker sig i hinanden. De er hinandens modsætninger, men kærligheden og et godt sexliv fører til ægteskab og familieliv.  Årene går og en dag beslutter de at bruge sommeren på en ”dannelsesrejse” sammen med teenagesønnen Albie. Det er kunsten, som styrer rejseruten. Paris, Amsterdam, Venedig, Rom osv. med (pligt)besøg på alle de verdenskendte kunstmuseer. Douglas er videnskabsmand, og han har minutiøst planlagt rejsen med akademisk akkuratesse. Der er ingen plads til svinkeærinder og spontanitet.

Som udgangspunkt er rejsen dømt til at gå i vasken, for umiddelbart før afrejsen siger Connie, at deres ægteskab er nået til vejs ende. Hun vil skilles, men synes at familien skal gennemføre denne sidste rejse sammen. Douglas fortæller om ”dannelsesrejsens” mangfoldige kommunikations-katastrofer og konflikter og samtidig får vi læsere et tilbageblik på alle Douglas og Connies fælles år lige fra den allerførste forelskelse.

Douglas fortæller beredvilligt om alle de gange han ”gør sig umulig” i Connies og Albies øjne alene på grund af manglende empati og fleksibilitet; konservatisme og patriarkalsk undertrykkelse ligger dybt i Douglas. Uha, han er en stivstikker ham Douglas, og hvis jeg skal forsøge at sammenligne med en anden fiktiv hovedperson kunne det være Ove i Fredrik Backmans roman ”En mand der hedder Ove”. Hvordan det går med 16-årige Albie og hans konfliktramte forældre Connie og Douglas må I selv læse, og jeg garanterer for god underholdning og engelsk humor når det er bedst.

 

Materialer