Opskrift på julemagi på budget

I mit barndomshjem var det tradition, at vi først begyndte at jule d. 1. december. Men desto klarere skinnede julemagien, når vi endelig gik i gang med julesang (læs = skrål), hjemmebag og risengrød, selvom ingen af os brød sig om risengrød – bortset fra naturligvis nisserne på altanen (vi boede i en lejlighed, så der var ikke noget loft).

Julestemning på biblioteket

Nu er jeg voksen, mor til to og arbejder jeg på børnebiblioteket. Og det nytter ikke noget at prøve at vente med juleriet til december, når man arbejder på biblioteket, for allerede i oktober reserverer glade børnefamilier de første julebøger. Og så må den søde børnebibliotekar (det er mig) suse ned ad alle trapperne til Tobaksgårdens kælder, hvor julebøgerne gemmer sig udenfor sæson, og hvor julestemningen sniger sig ind på mig uanset årstid.

Og allerede første uge i november er der så mange julebøger på vores reserveringslister, at benene trætte, når jeg kæmper mig op ad trapperne med armene fulde af julebøger, imens jeg tager sig selv i at gå og synge ”Højt fra træets grønne top”. Så er der ingen vej uden om: Julebøgerne skal op fra kælderen og stilles til skue, så alle kan blive smittet af den dejlige og alt for tidlige julestemning.

Julemagi

Da jeg var barn, var en af de helt store glæder i december måned at gå ned i gågaden for at stå foran den samme butiksrude og fnise af den mekaniske nisse, som med stift smil og rykvise bevægelser skulle forestille at spise risengrød, men for hvert år ændredes armens vinkel sig lidt, så det i stedet så ud som om den hældte stivnet grød i næsen eller ørerne.

Jeg kan ikke skaffe ægte nisser på loftet (selvom jeg selvfølgelig sniger mig ud sent om aftenen og fjerner grøden fra skålen, så det ser ud som om den er blevet spist). Jeg kan ikke garantere hvid jul. Jeg kan ikke love, at julekagebagningen bliver pisse hyggelig, for der er gode chancer for at lillebror er irriterende og at farfar kommer til at forme brunkagedejen til peberkager. Og nissen, der hælder grød i ørerne, bliver ikke længere stillet frem. Alligevel kan jeg med sikkerhed vække julemagien hvert år. For den finder man i fantasien, i julesangene og i julebøgerne. Så her kommer opskriften på garanteret, ægte, gratis julemagi for Børnebibliotekaren (34 år) og hendes datter (3 ½ år).

Start med at gå en aftentur i et villakvarter og kig på alle de julelys, der er sat op i haverne. Imens synger I ”Rudolf med den røde tud” og ”Et barn er født i Betlehem”. OBS! Det virker ikke hvis man er genert og nægter at synge, så det kan høres. Gå derefter på biblioteket og lån de tre bedste julebøger, I kan finde. Hvis I ikke kan sangene udenad, så lån også en sangbog.

Vores favoritter

I år er det disse tre, der virkelig sætter gang i fantasien og stemningen for mig og min datter:

”Et rigtigt juletræ” af Patricia Toht og Jarvis (2018). Magien ligger i tegningerne, om på en gang minder mig om den kønne, danske sang ”Juletræet med sin pynt” og så Disneys Juleshow (den hvor Mickey Mouse kommer til at fælde Chip og Chaps træ – der hvor man ser de to jordegern gå rundt inde i træet blandt al julepynten).

Den anden favorit er ”Nissen” af Astrid Lindgren (1960). Det er en rolig og stemningsfuld historie om den gamle nisse, som i de bitterligt kolde decembernætter lister omkring på gården for at sikre sig at dyr og mennesker har det godt. Der er ikke rigtig noget plot, men min datter er tryllebundet for andet år i træk!

Den sidste favorit læser vi for første gang i år, men det er også en klassiker: ”Mig og bedstefar – og så Nisse Pok” af Ole Lund Kirkegaard (1982). Det er en kalenderbog om en dreng, der er på juleferie hos sin bedstefar i hele december – og så flytter Nisse Pok ind på loftet! Heldigvis har vi masser af gode julebøger på biblioteket til alle aldre (men flest til børn), så hvis du mangler noget julemagi hjemme hos dig, så slå et smut forbi biblioteket. De søde bibliotekarer vil gerne hjælpe med at finde frem til julemagien.