Om så det gælder af Hanne Richardt Beck

Søskendeparret Viggo og Vita flytter til Brønshøj i et rækkehus fra en slumlejlighed på Nørrebro. Det er udtryk for social opstigning for den lille familie i 30'ernes København. 15-årige Viggo bliver straks fra første skoledag sat på bænken ved siden af Max, en rigmandssøn med pigetække og stærk udstråling.

Viggos og Max' indbyrdes forhold er intenst og ret aggressivt. Max er fra første side skildret som et menneske med psykopatiske træk, en charmør, som aldrig spiller med åbne kort. Viggo er tiltrukket Max, og ikke mindst søsteren Vita er forelsket til op over begge ører.

Romanen er en bredt anlagt fortælling, som med anden verdenskrig som historisk ramme handler om løgn, sandhed, svig og forrædderi. Kompositorisk er romanen bygget op sådan, at Viggo som en meget gammel mand i 90-års alderen opsøges af Max' datter Milly. Hun søger en forklaring på hvor hendes arv på 3 millioner er blevet af.

Gennem Viggo får vi så fortalt den virkelige historie om, hvad der foregik i 1943, hvad der skete med venskabet og hvad der blev af Vita, som arbejdede for modstandsbevægelsen.

Det er en meget spændende roman, og jeg vil umiddelbart sammenligne den med Thorstein Thomsens roman "Den der hvisker lyver" fra 2006. Måske er der også et strejf  "Undtagelsen", men romanen er ikke  slet så gysende spændende som Christian Jungersens bog.