Nu tuder jeg igen af Jacob Berner Moe
Jacob Berner Moe har et skarpt blik for generationernes indbyrdes had/kærlighedsforhold. Tilspidsede samtaler og knugende indeklemte følelser mellem mødre og døtre, mellem fædre og sønner og mellem venner bliver gjort levende og nærværende.
Jacob Berner Moe fortæller også historien om det miljøforkæmpende postbud, som får hele den Round-Up-elskende grundejerforening på nakken, og den dejlige varme historie om to hundeluftende gamle mænd som mødes tilfældigt og gennem flere år har et distancevenskab, som viser sig at stikke meget dybere end som så.
Jeg vil ikke tøve med at sammenligne Jacob Berner Moes novellesamling med Naja Marie Aidts "Bavian", - blot er der den markante forskel at Jacob Berner Moe er langt mere optimistisk og positiv en Naja Marie Aidt. Jeg har sjældent læst en novelle så skræmmende som Aidts historie om lille Torben og hans mor Maria fra samlingen Bavian. Uha det er rå læsning. Til sammenligning - så er Moe helt hyggelig og rart fremkommelig, men stadig skarp og fint iagttagende.