Nu er vi så her af Katrine Marie Guldager

Katrine Marie Guldager skriver meget poetisk bl.a. i indledningen til novellen ”Hun snød mig til sidst”. ”Det er vinter og det sner. Det er ellers snart sjældent, at det sner i dette land. Men i dag gør det. Jeg elsker sne. Det er, som om Vorherre vil forsyne menneskene og alle deres mørke gerninger med et lille lag uskyldighed. Det er som om, han prøver at hjælpe os. Novellen handler om en datter der føler sig snydt af sin mor og her er grunden: ” Mine forældre bosatte sig i Valby og fik to børn, min søster om mig. Min søster er den ældste, og jeg er lillesøsteren. Jeg er lillesøsteren. Det betyder sikkert noget forskelligt i forskellige familier, men min mor sagde altid: ”Det er jo din søster der er den vigtigste.” Og sådan var det. Jeg tænkte aldrig over det.” Barske løjer at forholde sig til synes jeg!

Novellen Spørgsmålet om sandheden handler præcis om det og den sætter tankerne i gang. Konklusionen for fortælleren er: ”Det er derfor, jeg hælder til, at man må give slip på sandheden. Det er det jeg hælder til og det er det jeg ikke kan. Min far gav mig sin sandhed som en gave, og den kan jeg ikke bare smide væk. I hvert fald ikke nu.”

Katrine Marie Guldager skriver kort, smukt og præcist og det er en fornøjelse at læse hende. Jeg må indrømme at jeg elsker hendes små verdener og de mennesker de indeholder.

Hvis du godt kan lide at læse om næsten almindelige mennesker og om, hvordan familien kan gå fra at være det vigtigste i livet til at føles som en spændetrøje, så læs Nu er vi så her.